The Final Destination (2009)

    En teenager får en forudsigelse om et alvorligt racerbanestyrt. Han undviger, men døden har ham øverst på sin liste.


    FESEN 4'ER

    Sammenhængende film:

    Final Destination (2000)

    Final Destination 2 (2003)

    Final Destination 3 (2006)

    The Final Destination (2009)

    Final Destination 5 (2011)

    Final Destination 6 (2022)

     

    Så kom "Final Fantasy"-franchisen med fjerde kapitel for alvor ind i den digitale tidsalder – og det mærkes på niveauet af computerskabte visuelle effekter. Dem er der rigtig mange af, men de er desværre langt fra overbevisende.

     

    En mystisk forudsigelse

    Præmissen og plottet kender vi: En teenager får pludselig en mystisk forudsigelse af en nært forestående katastrofe. Denne gang er det Nick, der "ser syner", mens han er med kæresten og gutterne til racerløb.

     

    Blodet sprøjter

    Snart vil bilerne ryge af banen, så blodet sprøjter til alle sider. Nick råber vagt i gevær, og sammen med kæresten, gutterne og par tilfældige andre tilskuere, lykkes det med nød og næppe at undvige katastrofen. Men kun for at erfare, at døden nu vil de overlevende til livs – de har jo snydt dens plan!

     

    Masser af proletar-plathed

    I denne fjerde film er der ikke meget tilbage af særligt de første to films nysgerrige frækhed og veltimede, uforudsigelige action-thrills. I stedet er der masser af prolar-plathed – malet med meget bred pensel – herunder et lattervækkende tegnet typegalleri.

     

    Lidt til husarerne

    For at der skal være "lidt til husarerne" også, er der sørget for lidt Nick-time med kæresten, Nick med outreret veltrænet vaskebræts-overkrop, kæresten i en meget, meget diminuitiv trusse. Dén slags var der faktisk ikke tid til i de foregående film, fordi de nærmest kogte over af hittepåsomhed.

     

    Skriger til himlen

    Idéer, der engagerer i 4'eren, kan tælles på få fingre – og humoren er dum, snarere end raffineret. I det hele taget skriger "The Final Destination" på mange måder til himlen og er naturligvis underkastet et sansebombardement på lyd- og musiksiden.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2009, USA, Thriller, Drama, Action, Gyser, Teenagere, Biler på film, Katastrofefilm, 82 min.

    Dansk titel: The Final Destination
    Instr: David R. Ellis Prod: Craig Perry, Warren Zide Manus: Eric Bress Baseret på: karakterer af Jeffrey Reddick Foto: Glen MacPherson Klip: Mark Stevens Mus: Brian Tyler