Halloween Ends (2022)

    En ung mand med rod i øverste kahyt bliver ved et tilfælde seriemorderen Michael Myers føl, og helvede er dobbelt løs.


    MICHAEL MYERS – NU MED FØL!

    Sammenhængende film:

    Halloween (1978)

    Halloween II (1981)

    Halloween III (1982)

    Halloween 4 (1988)

    Halloween 5 (1989)

    Halloween 6 (1995)

    Halloween H20: 20 Years Later (1998)

    Halloween: Resurrection (2002)

    Halloween (2007)

    Halloween II (2009)

    Halloween (2018)

    Halloween Kills (2021)

    Halloween Ends (2022)

     

    Om ikke andet er "Halloween Ends" sidste kapitel i David Gordon Greens seneste indspark i gyserfranchisen, trilogien fra 2018-22. Men mon ikke der venter flere kapitler i nyt regi? Seriemorderen Michael Myers – eller i hvert fald myten om ham – dør aldrig.

     

    Skiden og rynket

    "Halloween Ends" er film nr. 13 i fortællingen om den pedel-kedeldragtsklædte, tavse, usårlige, maskerede Michael Myers, der efterhånden er blevet en aldrende herre (hvilket vi tydeligst fornemmer på, at masken er blevet både skiden og rynket!)

     

    Ingen gys i starten

    I dette moderne manuskript fylder køkkenknivsgysene overraskende lidt og indtager først lærredet langt over halvvejs i handlingen. Inden da er der brugt (lidt for) god tid på at skildre mekanikerlærlingen Corey (Rohan Campbell), der er nærområdets mobbeoffer.

     

    Føl ved et tilfælde

    Men han flettes samtidig ind i Myers-overleversken/søsteren Laurie Strodes (Jamie Lee Curtis) baner, idet han forelsker sig i hendes barnebarn Allyson (Andi Matichak). Hvad kvinderne til at begynde med overser, er, at Corey samtidig er blevet "føl ved et tilfælde" hos Michael Myers, der nu lever i et gustent og fugtigt underjordisk rørsystem. Og snart er der ingen grænser for, hvad Corey – der har fundet sig egen maske, kedeldragt og køkkenkniv – vil prøve af.

     

    Skuffer mange fans

    Egentlig fungerer filmens dramadel ganske nydeligt, men den vil nok samtidig skuffe en del fans, fordi der hér ikke er så meget som en nellikedusk gys og gru. Det kommer der senere, omend ikke af nævneværdigt hårrejsende kaliber.

     

    Simple genresteminger

    Filmen vinder på sine simple genrestemninger, hæderligt skuespil og den letløbende historie, der tør bringe lidt materie ind i den ellers lange række af gentagelser, film efter film.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025