Når dyrene drømmer (2014)

    En ensom teenagepige i udkantsdanmark oplever pludselig sin krop i voldsom forandring, og snart viser en utæmmelig dyrisk side sig.


    UANEDE KRÆFTER

    Jonas Alexander Arnby spillefilmsdebuterer her med noget så sjældent som en dansk varulvefilm. Men "Når dyrene drømmer" er ikke en gyser i klassisk forstand, mere en romantisk funderet og lyrisk fabulerende saga med afstikkere til det fantastiske univers.

    Udkantsdanske identitetsproblemer
    Ikke uden ligheder med det moderne svenske vampyreventyr, Låt den rätte komma in (2008), sættes det hårrejsende gys ind i en coming of age-kontekst, her kredsende om en 16-årig pige og hendes udkantsdanske identitetsproblemer.

    Diagnosen er hemmelig
    Identitetsproblemerne vokser bogstavelig talt den kønne pige over hovedet, da hun erfarer, at hendes krop er ved at ændre sig, og hun stille og rolig tager form som et dyr. Hendes kærlige far har i årevis holdt den kørestolsbundne og stumme mors diagnose skjult.

    Uanede kræfter
    Flere dødsfald finder sted på den lille ø under mystiske omstændigheder, og Marie mærker, at dyret inden i hende er ved at tage over. Med de uanede kræfter får hun mulighed for at tage hævn over lokalsamfundets mange hånligt ydmygende mennesker.

    Anslaget er et mesterstykke
    Filmens anslag er i sig selv et mesterstykke i stemningernes spil, hårrejsende smukt fotograferet af filmskoleuddannede Niels Thastum: den nordjyske vildskab og idyl smelter her sammen i en udtalt lyrisk sans for kunstnerisk helhed.

    Hårrejsende virkninger
    Handlingen har også hårrejsende virkninger undervejs - ganske bogstavelig talt: Vægtigst og bedst balanceret i de små antydninger (som da Marie første gang opdager behåret udslæt ved sit bryst), mere overstyret og vulgært, når (u)dyret for alvor går amok som udkantshævneren uden nåde.

    Naturens uforudsigelighed
    Vi er som tilskuere bedst med og mest på bølgelængde i filmens første tre kvarters tid, mens dyrene endnu drømmer, og filmen ligeså. Her er man også solgt til det visuelle udtryk og de mange dramatisk virkningsfulde lys- og skyggeeffekter, særligt når de er indfanget af naturens egen uforudsigelighed.

    Mystikken breder sig
    Der er charme og nærvær i det ligefremme portræt af Marie på filetfabrik, hendes harmløse flirts med nye kolleger, og hendes forhold til forældrene derhjemme. Mystikken breder sig allerede med spørgsmålet om, hvorfor moderen er stum og i kørestol.

    Ubalance i karakterskiftet
    Overgangen fra jysk ungdomsdrama til sjældent dansk filmeksperiment med gys og gru er ikke helt abrupt og uskøn, men det er heller ikke et synkronspring til topkarakter. Man har set det komme, med filmens massive hype i baghovedet, men det hjælper ikke meget på karakterskiftets ubalance.

    Eksplicit varulvevold
    Mørket er intakt, Maries ensomhed uændret, men den eksplicitte varulvevold falder desværre udenfor filmens grundstemning og æstetik og ender i det rendyrket stileksperimenterende uden wauw-effekt.

    Ud af fatning
    Ganske vist er gysene i sig selv klamme, (scenen hvor Marie tygger glasskår foran sin far er filmens mest ubarmhjertige), men de kommer i konteksten til at fremstå som en kortfilm i langfilmen og trækker mere filmoplevelsen ud af fatningen end op i de højere luftlag.

    Fint spillet film
    Sonia Suhl debuterer med stor overbevisning som Marie, og etablerede skuespillere som Mads Mikkelsen, Sonja Richter og Jakob Oftebro bakker hende op i en grundlæggende fint spillet film.

    Stærkest uden musik
    Der er allermest autenticitet og elegance over stil og stemning, når filmmusikken udelades helt. Heldigvis er der scener med denne udtalte knaphed, og så mærker man for alvor suset af pigens ensomhed og frustration. Når først Mikkel Hess’ musik sætter ind, er man i andres følelsers vold, og det forekommer unødvendigt dikterende i Arnbys på mange måder spektakulære filmstil. Popsangen til slutteksterne er en decideret stemnings-killer.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2014, Danmark, Frankrig, Drama, Gyser, Mystik, Teenagere, Varulvefilm, 84 min.

    Dansk titel: Når dyrene drømmer
    Instr: Jonas Alexander Arnby Prod: Ditte Milsted, Christoffer Boe Manus: Rasmus Birch Baseret på: idé af Chrisoffer Boe og Jonas Alexander Arnby Foto: Niels Thastum Klip: Peter Brandt Mus: Mikkel Hess
    Priser
    • BD - Cinematographer Award
    • BD-N - Bedste film
    • BD-N - Bedste birolleskuespiller (Mikkelsen)
    • BD-N - Bedste skuespillerinde (Suhl)
    • CAN-N - Queer Palm
    • CAN-N - Critics Week Grand Prize
    • CAN-N - Golden Camera
    • RB - Bedste scenografi
    • RB - Bedste makeup
    • RB-N - Bedste børne- og ungdomsfilm
    • RB-N - Bedste manuskript
    • RB-N - Bedste klipning
    • RB-N - Bedste lyd
    • RB-N - Bedste musik
    • RB-N - Bedste visuelle effekter
    • RB-N - Publikumsprisen