Death on the Nile (1978)

Ganske underholdende Agathe Christie-film, instrueret af John Guillermin og fyldt med stjernenavne i hovedrollerne. Der er nok personer at holde styr på, og henimod slutningen, når den belgiske detektiv Hercule Poirot skal forklare alle tiltalte, hvem der er den skyldige, kan det – Christie-sædvanen tro – være svært helt at følge med.

Fin struktur
"Death on the Nile" lykkes fint i sin fortællestruktur, så at de mange gentagelser af temaet ikke forekommer ulidelige. Hver gang detektiven mistænker en ny på prammen – og næsten alle er mistænkt – ser man, hvorledes han/hun kunne have myrdet. Fin idé.

Flot teknisk gennemarbejdet
Det er et stort plus, at så mange scener er filmet on location. I det hele taget en flot teknisk gennemarbejdet film med smukke indstillinger. Nino Rotas musik er dog en kende for larmende og passer ikke helt ind i billedet.

Elegante kostumer
Det er meget fascinerende at se damernes "klovne-kostumer" med styrthjelmsformede hovedbeklædninger og sirligt dekorerede kjoler, samt herrernes elegante jakkesæt og Poirots safarilignende dragt med en lille flue-kost.
 

Vidunderligt spil

Filmen vandt således også en Oscar for bedste kostumer. Skuespillet er vidunderligt hele vejen igennem. Damernes fine manerer kombineres med bitterhed og irritation, vrede tjenestepiger – og en meget positiv indisk pramkaptajn. Herudover morer man sig over detektivernes stive, afventende akkuratesse og de mistænktes iskolde uskyldighedsspil.