Halloween II (2009)

    En ung kvinde har svært ved at acceptere, at hendes bror – der stadig er på fri fod – er barbarisk seriemorder.


    END IKKE DØDEN ER DØDBRINGENDE...

    Sammenhængende film:

    Halloween (1978)

    Halloween II (1981)

    Halloween III (1982)

    Halloween 4 (1988)

    Halloween (2007)

    Halloween II (2009)

    Halloween (2018)

    Halloween Kills (2021)

     

    To år efter egen vanedannende vellykkede nyfortolkning af "Halloween"-konceptet søsatte Rob Zombie denne 2'er: Potentielt mere af samme skuffe, men underkastet nogle temmelig tyngende lag af metafysik og medhørende mystik.

     

    End ikke døden er dødbringende

    Igen er det den over to meter høje Tyler Mane, der gestalter den ordløse seriemorder Michael Myers. Han er fra naturens side pansret med muskler hårdføre, at end ikke døden er dødbringende. Derfor tager han hér en ny omgang med kniv, saks og kranieknusende trampestøvle.

     

    Vil gerne "knytte bånd"

    Og dét i en grad, så alle ofre kan være sikre på at dø af det. Måske lige på nær Michaels lillesøster, der kæmper en hård kamp med sig selv i bevidstheden om at være i familie med bestialsk en fyr! Omvendt tyder meget på, at Michael gerne vil forsøge at "knytte søskendebånd"... på sin egen meget akavede måde.

     

    Buldrer derudad

    At musikken buldrer derudad, og den visuelle stil er markant ekstremistisk, kommer ikke som en overraskelse ovenpå Zombies første "Halloween"-indspark. Men stilen bliver mere anmassende og mindre bærende, simpelthen fordi fortællingen bag er mere fesen.

     

    Lidt fortænkt

    Glimtvis fyres der heftigt, herligt og genre-reelt op under alle cylindre samtidig. Men i vid udstrækning forsvinder mange af de gode takter i tågerne af det lidt fortænkte og i sammenhængen uinteressante.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2009, USA, Gyser, Thriller, Drama, Seriemordere, 105 min.

    Dansk titel: Halloween II
    Instr: Rob Zombie Prod: Malek Akkad, Mike Elliott, Andy Gould, Rob Zombie Manus: Rob Zombie Foto: Brandon Trost Klip: Glenn Garland, Joel T. Pashby Mus: Tyler Bates
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation