Halloween III (1982)

    En udspekuleret legetøjs-milliardær har skumle bagtanker med sit Halloween-legetøj. En djærv læge sætter sig for at finde hemmeligheden, før helvede bryder løs.


    FINE KITSCH-TAKTER

    + PLUS: mystik | birollespil | plot | perioder uden musik
    -MINUS: overdrivelser | musik | sløv start

     

    Sammenhængende film:

    Halloween (1987)

    Halloween II (1981)

    Halloween III (1982)

    Halloween 4 (1988)

     

    3'eren i Halloween-franchisen, der bærer den fulde titel "Halloween III: Season of the Witch" er lidt af en afstikker. Ganske vist stadig produceret og musikunderlagt af John Carpenter, men handlingsmæssigt uden hverken maskeklædt seriemorder eller sagesløs ung kvinde på evig flugt.

     

    Rigtig forfriskende

    Og det er faktisk rigtig forfriskende. Særligt da 3'eren efter en lidt sløv første halve time kommer rigtig i gang med sine dødbringende legetøjsintriger, personificeret af en velspillende/åleglat Dan O'Herlihy som milliardær-fabrikanten uden skrupler. Han får kamp af en djærv læge, der så småt er ved at lugte lunten.

     

    Vellykket mystik

    Der er noget helt særligt over den mystik, som det lykkes instruktør og manusforfatter Tommy Lee Wallace at bygge op. Hér hjælper en pletvis ubehjælpsom, men ikke desto mindre frisk og finurlig scenografi scenerne godt på vej, og når den anmassende underlægningsmusik i få, udvalgte scener udelades, er magien på sit højeste.

     

    Kan og vil noget andet

    Væk er de mest vulgært genbrugte klichéer med over shoulder shot på maskeklædt massemorder med retning direkte mod klynkende kvinde trængt op i en krog. 3'eren kan og vil noget helt andet, hvad Halloween-massepublikummet i vid udstrækning dog vendte tommelfingeren nedad til.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1982, USA, Gyser, Science Fiction, Mystik, 98 min.

    Dansk titel: Maskernes nat 3
    Instr: Tommy Lee Wallace Prod: Debra Hill, John Carpenter Manus: Tommy Lee Wallace Foto: Dean Cundey Klip: Millie Moore Mus: John Carpenter; Alan Howarth
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation