Halloween: Resurrection (2002)

    En tavs, maskeklædt seriemorder kommer på banen, da et reality-filmhold livestreamer en ublu seance i hans faldefærdige barndomsvilla.


    HÆVNEREN FRA HELVEDE

    Sammenhængende film:

    Halloween (1978)

    Halloween II (1981)

    Halloween III (1982)

    Halloween 4 (1988)

    Halloween 5 (1989)

    Halloween 6 (1995)

    Halloween H20: 20 Years Later (1998)

    Halloween: Resurrection (2002)

    Halloween (2007)

    Halloween II (2009)

    Halloween (2018)

    Halloween Kills (2021)

    Halloween Ends (2022)

     

    Endnu en langt-bedre-end-forventet-spinoff i "Halloween"-franchisen: "Halloween: Resurrection" leverer en velspillet og nydeligt koreograferet omgang kattens leg med musen, pakket i en velproportioneret omgang reality-tv, der kører helt af sporet.

     

    Lagring kan hjælpe

    Måske har Rick Rosenthals film her skullet lagre for at blive nyvurderet 20+ år senere? For det raffinerede livestreaming-udgangspunkt har nok syntes mere anstrengende i 2002, hvor web- og kropskameraer stadig var en underlig ny opfindelse...

     

    Latterlig præmis

    Præmissen for seriens ottende film er i udgangspunktet selvsagt latterlig, idet vores trængte heltinde Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) lykkedes med at hugge hovedet af sin bror – seriemorderen Michael Myers – i filmen før. Hér har manuskriptforfatterne virkelig været lavpraktisk logiske for at kunne knibe (mindst) en film mere ud af eventyret!

     

    Gysertæft

    Men med dét i bakspejlet fungerer "Halloween: Resurrection" overraskende udmærket, både i det mindre vægtige bror/søster-opgør, hvor Michael opsøger sin psykiatrisk (men udspekulerede) anbragte søster – og i det dominerende teenage-livestreaming-tema, der faktisk også har gysertæft.

     

    Langt over forventning

    Så kan det godt være, at flere af påhittene og deres påklistrede (stereo)typer er noget skingre i betrækket, men som halvanden time lang franchisegyser præsterer Rick Rosenthals bidrag til serien langt over forventning.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025