The Game (1997)

Hovedpersonen Nicholas Van Orton (Michael Douglas) befinder sig i hjertet af en pseudo-surrealistisk tåget historie. "The Game" er mystisk semi-science-fiction, der aldrig bliver spændende, fordi historien ikke tillader en sammenhængende struktur.

Ensrettet forretningsmand
Nicholas van Orton er en stenrig, snobbet og ensrettet forretningsmand, der lever et ensomt og stresset liv med sig selv og sit arbejde. En dag får han en fødselsdagsgave af sin lillebror Conrad (Sean Penn): Et gavekort til et nyåbnet firma, der arrangerer specialdesignede spil til mennesker. Spil, der foregår sideløbende med deres hverdag.

Tjekkes i hoved og røv
Hos firmaet udfylder Nicholas tonsvis af papirer, besvarer spørgsmål (bl.a. om han føler sig skyldig, når han onanerer!) og bliver i det hele taget tjekket i hoved og røv. Så kan spillet ellers gå i gang.

Ødelægger tilværelsen

Nicholas finder hurtigt ud af, at spillet ikke er særlig rart. Langsomt, men effektivt arbejder firmaet sig ind i hans privatliv og ødelægger skridt for skridt hans tilværelse. Det er meningen, at Nicholas skal pusle sig gennem sit spil ved hjælp af en række nøgler, som han får hen ad vejen. Men han ved først i de pressede situationer, i hvilken forbindelse, han skal bruge nøglerne.

Forsøg på mord
Således forsøger firmaet at slå ham ihjel (eller er det kun et spil?), de stjæler hele hans likvide formue fra banken i Schweiz, de raserer hans kæmpevilla fuldstændigt med graffiti og anden hærværk (i ultraviolet belysning for uhyggens skyld – og med obskurt musik).
 

Ikke til at stole på

Midt i det hele finder Nicholas trøst hos den uheldige tjener Christine (Deborah Kara Unger). Eller det troede han i hvert fald. Men han udsættes nu for et spil, hvor han ikke kan stole på nogen, alle er imod ham. Og hele tiden mindes han om, at hans far i samme alder, som Nicholas er i nu, sprang ud fra taget af en skyskraber. Skal Nicholas gå samme vej... er det dét, firmaet ønsker?

Douglas ejer filmen
Michael Douglas ejer filmen. Alle andre skuespillere besidder kun mindre roller. Sean Penn medvirker fx i sammenlagt godt syv minutter. Michael Douglas spiller sin rolle udmærket, både som millionærsnob og som forfulgt, skræmt og ruineret spildeltager. Sceneriet er futurisrisk, tydeligvis stærkt inspireret af Blade Runner (1982). Stemningen er trykket, og underholdningsværdien kan være høj, når trykket er højest.