Tomorrow Never Dies (1997)

Tjuhej, bang bang, hviiin, bang bang, kaboooom. Hviiiiiiiin, svurp, plop, kysse kysse, ratatata, slask, my name is Bond, James Bond, bang bang, av la' vær...
 

Ligegyldigt og larmende

Så har vi overværet endnu en James Bond-film. Denne gang forkynder titlen, at morgendagen aldrig dør. Og det er da rart at vide. Især fordi, vi så har en chance for at se en knapt så ligegyldig, larmende og plat actionfilm dagen efter, vi har oplevet denne attende Bond-film.

Katastrofeliderlig skurk
James Bond, for anden gang i skikkelse af Pierce Brosnan, er denne gang oppe imod en gigantisk medienørd spillet af Jonathan Pryce. Medienørden er gakgak og katastrofeliderlig.
 

Krige på samlebånd

Jo flere udryddelser, verdenskrige og klodeundergange, jo bedre. Så denne medienørd arrangerer krige på samlebånd, bl.a. en i Det Kinesiske Hav, ved at sende missiler uanmeldt af sted fra sin radarusynlige båd.

Håndgnideri i glinsende heldragt
Så står han selv og godter sig og gnider hænder i sin sortglinsende heldragt, mens ellevetusind tv- og mega-skærme flimrer og siger smarte, moderne, elektroniske lyde bag ham.

Bond på overarbejde
Specialagent James Bond må således endnu engang på overarbejde. Efter at vi har fået prøver på hans vanvittigt anvendelige BMW med fjernbetjening, set nærbilleder af hans sensationelt funktionelle ur og fået smagsprøver på hans usandsynligt akrobatiske evner på en skibsbriks, kan tempoet endelig sendes i vejret. Jagten på medienørden kan begynde.

Vidt omkring
Bond kommer vidt omkring og støder på sin kollega, en hemmelig kinesisk agent spillet af Michelle Yeoh. Nu skal de to rigtigt samarbejde. Bond sørger for alt det tekniske, Yeoh råber "Yeah" og sparker og fægter til højre og venstre.

Undviger atombomber
I kamp mod tiden (filmen varer jo kun 114 minutter) undviger Bond cirka trettentusind kugler (og et par atombomber), der ellers er rettet præcisionsperfekt mod ham.

Åbentstående skjorte
Og til sidst når han lige at gribe fat i kraven på skurken og sende et tunnelbor igennem ham. Bond har naturligvis åbentstående skjorte og velkæmmet hår, også i denne seance.
 

Savner humor

Humor er en by langt øst for Kina i denne film. Der er kun det imponerende effektmageri tilbage. James Bond synes alt for selvoptaget og uden humor. Selvironien er forsvundet.