The Adventures of Huck Finn (1993)

    En eventyrlysten dreng stikker af fra sin plejefamilie og sejler sammen med en slave ned ad Mississippi-floden mod stater, hvor slaveri er forbudt.


    HYPERAKTIV TOMGANG

    Blankpoleret, overgearet og hyper-komisk børne-eventyrfilm, der ikke har ret meget af Mark Twain-romanforlæggets eventyrlighed tilbage. Med en nuttet Elijah Wood i titelrollen som den eventyrlystne dreng Huck er Stephen Sommers filmatisering mest af alt en gennemført mainstream pleaser.

     

    Med hiv og sving

    Huckleberry Finn stikker af fra sin plejefamilie, kun for at blive passet op af sin alt andet end kærlige far (Ron Perlman i filmens bedste præstation.) Det lykkes med hiv og sving drengen at slippe ud af sin fars jerngreb, og snart er han på en tømmerflåde på Mississippi-floden med slaven Jim, der drømmer om slavefri stater.

     

    Dikterende stil

    Fra allerførste scene befinder vi os i en nærved 100 % dikterende fortællestil: Musikken røber samtlige stemninger og fortæller endda uklædeligt med på dem. Visuelt bydes vi sjældent udenfor Disney-studierne, og billederne er indrammet uden ret meget fantasi. Og det hænger jo ikke umiddelbart sammen med Mark Twain, så der er grund til at føle sig skuffet.

     

    Hyperaktiv tomgang

    Efter omtrent tre kvarters "hyperaktiv tomgang" sker der en lille udvikling, der løfter en anelse. Robbie Coltrane og Jason Robards træder veloplagt ind på scenen som svindlerparret The Duke and The King. Det afføder en anelse morskab, ikke mindst som følge af Robards' gennemført utroværdige britiske accent. Sødt og farvestrålende, javist, men både hurtig glemt og uden nogen form for original virkelyst.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1993, USA, Eventyr, Komedie, Drama, Børn på film, Coming of Age, 108 min.

    Dansk titel: The Adventures of Huck Finn
    Instr: Stephen Sommers Prod: Laurence Mark Manus: Stephen Sommers Baseret på: roman af Mark Twain Foto: Janusz Kaminski Klip: Bob Ducsay Mus: Bill Conti