Lethal Weapon (1987)

    To henholdsvis selvdestruktive og pensionsduelige betjente tørner sammen i kampen mod storbyens kriminalitet.


    ACTION TILSAT HUMOR

    Sammenhængende film:
    Lethal Weapon (1987)
    Lethal Weapon 2 (1989)
    Lethal Weapon 3 (1992)
    Lethal Weapon 4 (1998)

    Denne første af fire film om et umage politimakkerpar byder på alsidig action. Historien holder i al sin actionkomiske charme og sprudler af energi og opfindsomhed. Politibetjenten Martin Riggs (Mel Gibson) er frygteligt deprimeret, og han skal tænke sig grundigt om hver morgen for at finde en god grund til ikke at begå selvmord.

    Et umage par
    Denne ene gode grund er hans arbejde. Han føler, han stadig kan udrette noget positivt i livet ved at arbejde som betjent. Netop midt i denne svære depression danner Martin for første gang makkerpar med betjenten Roger Murtaugh (Danny Glover). Roger er en helt anden type: Familiemenneske, stille og rolig – og så er han ellevild efter at blive pensioneret.
     

    På farten nat og dag

    De to finder forholdsvist hurtigt hinanden og bliver gode venner, også udenfor arbejdstiden. Men det dér med at overholde arbejdstider er vist så som så for amerikanske politibetjente. De er på farten nat og dag i deres jagt på slemme bagmænd.

    Svømmer i narko
    I "Lethal Weapon" spilles den væmmelige forbryder af Gary Busey. Han er en værre krabat, der svømmer rundt i narko, våben og store biler. Han er ikke nem at fange, og situationen bliver ekstra ubehagelig for Roger, da hans datter bliver kidnappet af forbryderen og hans håndlangere. Men som det gode makkerpar, Roger og Martin allerede er, skal det nok snart lykkes at komme forbryderen til livs...

    Spænding og humor
    "Lethal Weapon" er for det meste god underholdning, fordi spændingen og humoren er kombineret perfekt. Der er tendenser til lidt for meget menings- og humorforladt vold, særligt henimod slutningen, og al den larm kan blive trættende.
     

    Fejende vittig stil

    Gadekampen mellem Riggs og Joshua er direkte dum, og dens udfald plat. Men det er heldigvis kun korte perioder af filmen, der falder helt uden for stilen. Dialogerne mellem Roger og Martin slår gnister i en fejende vittig stil.

    Højt tempo
    Det tekniske arbejde er dygtigt, kompetent og overbevisende. Effekterne bliver flere og flere, efterhånden som vi kommer længere frem i filmserien, men også i etteren imponerer det høje tempo.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026