Deliverance (1972)

Fire mænd i deres bedste alder har besluttet at tage på en rigtig herretur på en vild flod i bjergene. Hvad, der skulle have været sjov, udvikler sig dog i stedet til et mareridt... en psykisk – og fysisk – udpumpning.

Intelligent thriller
John Boorman har kreeret en intelligent psykologisk thriller. Filmen er realistisk og meget nærgående – i en klasse helt for sig. Floden er nerven: Den spiller den allerstørste rolle i "Deliverance"... Den brøler af sted, der er ingen vej tilbage, intet kan stoppe vandet. Vandets bevægelser skaber en urolig og nærmest "lurende" stemning. Hvad gemmer floden på? Høres der ikke stemmer, når vandet bruser?

Psykisk pres
Dét, der især gør "Deliverance" særligt eminent, er det enorme psykiske pres, der regerer – en gevaldig, uudslukkelig og nervepirrende spænding. Det er i høj grad en film, der gør indtryk på tilskueren... og et yderst varigt indtryk!

Ingen idyl
Det idylliske billede med naturskønne omgivelser, der hersker i starten, er snart ikke så idyllisk mere... En eminent måde at skildre et mareridt på. Der er ingen underlægningsmusik til at understrege/overstrege det levende helvede, hvilket blot gør "Deliverance" endnu mere rædselsvækkende.

Flodens egne lyde

Igen er det flodens egne lyde, der understøtter gruen med gåsehudsfrembringende effekt. Fotograferingen er foruroligende delikat og professionel. Enhver indstilling er kvælende smuk. Ikke ét mislykket klip eller én dårlig vinkel.