Andrey Rublyov (1966)

Filmteoretikere elsker at dissekere Andrej Tarkovskijs film, for disse ligefrem bugner af fortolkningslag, metafiktioner og uforklarlige niveauer et eller andet ubestemmelig sted mellem drøm og virkelighed. Tarkovskij var gennem hele karrieren kendt for at skabe film med disse islæt.

Biografisk-historisk epik

Den (i nogen versioner) næsten fire timer lange biografisk-historiske epik "Andrey Rublyov" har – typisk for Tarkovskij – heller ikke nogen let gengivelig plotlinje. At historien kredser om det virkelige livs ikonmaler, der lød samme navn som filmens titel, og som levede ca. 1360-1430, er faktisk en af de få konkrete rettesnore gennem filmoplevelsen.

Stemningsportræt

Rublyov betragtes i dag som en af middelalderens væsentligste russiske malere af ortodokse ikoner og freskoer, men Tarkovskijs plan med filmatiseringen af malerens liv er ikke noget kunstnerportræt, snarere er den et stemningsportræt af middelalderens livsstil.

En virkelig fornemmelse

"En af de ting, vi ønskede at genskabe for et nutidigt publikum, var det 15. århundredes virkelige hverdag, at vise denne verden på en sådan måde, så man virkelig kunne fornemme, hvad der ellers blot er en skyggeverden på museer eller ved monumenter," udtalte Tarkovskij bl.a. om Rublyov-projektet.

Udtalt langsommelighed

Det er da også en af filmens primære forcer, at den i de uhyre velafstemte og velkendt (alen)lange indstillinger tager sig mere end god tid til at opbygge miljøer og fastholde intensiteten gennem den udtalte langsommelighed.

Atmosfæretableauer

Der skal hverken forventes action eller forløsning i de fire timers historiske, både sort/hvide og farvemættede atmosfæretableauer. Virkeligheden glider ind i drømme, eller også er det omvendt, og det var denne type ukonkrete metafiktion, Tarkovskij var en sand mester i.

Ikke for enhver smag

Det behøver næppe konkretiseres yderligere, at "Andrey Rublyov" på ingen måde er en film for enhver smag. Nogen vil finde den decideret frastødende, andre falder i svime over det fortolkningsfordrende.

Tålmodighed nødvendig

Tålmodighed er dog en af de kernekompetencer, en tilskuer skal besidde for at værdsætte Tarkovskijs film. Men under alle omstændigheder er det ikke "Andrey Rublyov", man skal starte med, hvis man er ny i "faget" – hér anbefales den i sammenhængen nærmest mainstream-prægede Ivanovo detstvo (1962) og det rullende museum af et grandiost mysterium Stalker (1979).