Lyssky transport gennem Danmark (1958)

    En godtroende lastbilschauffør bliver brik i en udspekuleret direktørs smuglerhandel. Efter et år uskyldig bag tremmer vil han gerne gøre regnskabet op.


    HÆDERLIGE KRIMITAKTER

    Med en fascinerende letløbende, nedladende og robust maskulin hovedrollepræstation af Knud Rex er vejen til fair senhalvtredser-kriminalunderholdning allerede banet. "Lyssky transport gennem Danmark" er noget så sjældent som en rendyrket dansk 1950'er-krimi, og selvom historien halter, har filmen alligevel mange fine takter.

     

    Lidt for godtroende

    Lastbilschaufføren Leo Christian Richard Paulsen (Ole Wisborg) er lidt for godtroende, da han går med til at "tage en for holdet". Hans direktør Otto Hermansen (Knud Rex) har nemlig gang i en systematiseret smugling af kostbare metaller til lyssky produktion af våben. Hvis Leo lover at lade sig sætte fast af politiet i firmaets tjeneste, lover Hermansen til gengæld at give Leo en stor stilling i firmaet...

     

    Retfærdigheden søges

    Da Leo efter et år uskyldig bar tremmer kun mødes af arrogance fra chefen, beslutter han sig for at søge retfærdighed. Her allierer han sig med sin djærve fiskeronkel (Preben Lerdorff Rye) – og ikke mindst firmaets nye sekretær Ida Møller (Ilselil Larsen), der netop har mærket Hermansens magt på egen krop: Han vil have hende!

     

    Djærv fiskeronkel

    Ud over Rex' slesk/bedrevidende direktørpræstation er der pæn performance i Ole Wisborgs Leo og Ilselil Larsens Ida (hendes sidste rolle efter en lang karriere som barneskuespiller). Preben Lerdorff Rye har også fine øjeblikke som fiskeronklen, der godt ved, hvordan opnåelse af retfærdighed skal skæres.

     

    Magisk scene

    Dialogen er som oftest en kende i den stive retning, men der opstår især magi i scenen, hvor Knud Rex i sin direktørlejlighed kommanderer rundt med Ilselil Larsen. Det kan nemlig ikke gå hurtigt nok med at få drukket sekretæren under bordet, så han kan få hende med i kanen. Et herligt studie i ultimativ arrogance.

     

    Høj fotografisk standard

    Aage Wiltrup sætter den fotografisk høje standard med lækre sort/hvide optagelser (inklusiv flere spændende locations), og Sven Gyldmarks musik er ikke spartlet ud over hele handlingen.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026