Hjerter er trumf (1976)

    Da en mand opsøger en arkitekt og erfarer, at han er død ved en ulykke, møder han arkitektens kone, og de bliver kærester.


    HJERTESLAG I FLASHBACKS

    "Han fik en anden mands hjerte – men kunne han leve en anden mands liv?". "Hjerter er trumf" er den spændende, nye danske storfilm om en mand, der får en anden mands hjerte og forsøger at leve en anden mands liv. En dramatisk billedfortælling om en lægevidenskab der kan alt, undtagen styre de kræfter, der hvirvler menneskeskæbner mod hinanden.". "Du lever KUN én gang – han fik en ekstra chance!". "En film om besættelse, om kærlighed og jalousi. Den skildrer den magtesløshed, som det enkelte menneske må føle stillet over for lægevidenskabens eksperimenter. Hvor stærkt er den individuelle psyke afhængig af fysikken? Et hjerte udskiftes, men hvad gør man ved hjernen?"

     

    Uligevægtig debut

    Sådan blev filmklipperen Lars Brydesens debut som instruktør bl.a. markedsført. Men der er ikke meget tr(i)umf over resultatet – et uligevægtig drama, der beskriver en mands svære identitetskrise. Manden hedder Verner Nielsen (Lars Knutzon), og han opsøger arkitekten Bromann (Morten Grunwald). Da Verner erfarer, at arkitekten er død i en ulykke, opsøger han arkitektens kone Nina (Ann-Mari Max Hansen) – og de bliver kærester.

    Anledning til bekymring
    Gennem stribevis af flashbacks bliver det efterhånden klart, at Verner har fået den afdøde arkitekts hjerte transplanteret, og at det er dét, der giver anledning til de mange indre bekymringer. Historien bryder ind imellem klart igennem med sine budskaber, men ligeså ofte må det konstateres, at det fortættede drama bliver abrupt og uroligt. Spillet er hæderligt, men i bund og grund ganske farveløst.

     

    Pressen skrev...
    "Er danske mænd virkelig så kedelige, som de skildres her: "Hjerter er trumf", men hvad i alverden ser Ulla Gottlieb dog i den kedsommelige Lars Knutzon?" // "Sans for fysiognomier og billede i Lars Brydesens usandsynlige debutfilm" // ""Hjerter er trumf" er en rådvild, smuk film" // "Langsommelig affære omspundet af poesi" // "Filmen er umådelig spændende. Den er godt klippet, temaet er helt troværdigt – og ikke mindst er musikken strålende" // "Er absolut en seværdig film, men mangler en handling, der kan holde til slutningen" samt "Endelig dansk film af format". * stjerne i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026