So Ends Our Night (1941)

    To mænds mangel på pas - og hvad det kan føre med sig i krigstid.


    KEDSOMMELIGT!

    To timer i selskab med "So Ends Our Night" er desværre også to drabeligt kedsommelige timer. Det er en ganske rodet og uvedkommende fortalt beretning om to tidligere koncentrationslejrfangers "flugt" fra nazisterne op til 2. verdenskrig.
     

    Spændingen udebliver

    Der er hverken spænding, budskab eller humor i historien. Fortællingen starter i 1937 og drejer sig faktisk næsten udelukkende om to mænds mangel på pas, og om hvad det fører med sig i en krigstid.

    Evig flugt
    At mangle sit pas er ensbetydende med, at man ikke legalt kan besøge et andet land og derfor er tvunget til at være på flugt hele tiden. Hovedpersonernes eneste afbræk i den evige flugt er de 14 dages fængselsophold, de ind imellem bliver idømt.
     

    Kærlighed på deltid

    Men der er da også kvinder tilknyttet de to flygtninge. De to mænd, krigsfangen Josef Steiner og den unge halvjøde Ludwig Kern, elsker hver især deres kvinde, men de har desværre alt for ringe muligheder for at komme til at se dem.

    Overbelyste opsætninger
    Derfor er der lagt op til talrige "rørende" og "romantiske" kærlighedsscener, hvor sorrig og glæde mødes, tilmed i stærkt overbelyste opsætninger. Under deres afbræk i fængslerne, lærer vore hovedpersoner flere besynderlige personligheder at kende, som ikke har den ringeste betydning for historien, men som tydeligvis skal fungere som "humoristiske" indslag i filmen - ganske mislykket.

    Stærkt kulissepræget
    Som det var almindeligt i datidens filmproduktion, er "So Ends Our Night" stærkt kulissepræget, men ind imellem (og alt for sjældent) bydes der også på fine billeder med god komposition og teknik.



    Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022

    Fakta om filmen

    1941, USA, Krigsdrama, 116 min.

    Dansk titel: Folket uden fosterland
    Instr: John Cromwell Prod: David L. Loew, Albert Lewin Manus: Talbot Jennings Baseret på: romanen "Flotsam" af Erich Maria Remarque Foto: William Daniels Klip: William Reynolds Mus: Louis Gruenberg
    Priser
    • AAN - Bedste musik