Les misérables (1978)

Denne tv-filmatisering af Victor Hugos klassiske roman begynder lovende, udvikler sig effektivt spændende, men taber tråden hen ad vejen, fordi historien ikke varierer ordentligt over sit tema.

I fængsel for brødtyveri

I begyndelsen af 1800-tallet kommer man i fængsel for at stjæle et brød, og fængselsinspektøren ser gerne, at fangerne desuden får forlænget deres i forvejen urimelige straf.

Uheldig brødtyv
Jean Valjean (Richard Jordan) er den uheldige brødtyv, der bliver dømt til fem års strafarbejde under den sadistiske og ubarmhjertige fængselsleder Javet (Anthony Perkins).

Straffen forlænges

Jean Valjean forsøger flere gange at flygte, men bliver grebet og får forlænget sin straf med ti år. Efter 19 års fængsel lykkes det dog Valjean at undslippe. Fem år senere dukker Javet op i en velfungerende landsby – som politimester – og han skal introduceres for byens borgmester... en velklædt Jean Valjean!

Troværdigt tidsbillede
"Les misérables" byder på både stærkt skuespil og et troværdigt tidsbillede, bl.a. med fascinerende kostumer. Det meste af tiden hænger man opslugt på, men efter omkring en time synes alle mulige udviklinger i historien opbrugt, og tv-filmen kører fast og gentager tidligere udfald.

Alt andet end miserabelt

Det ødelægger dog ikke filmoplevelsen, der i det store og hele er alt andet end miserabel. Allyn Fergusons iørefaldende musik forfølger tilskueren ligeså grundigt, som Javet forfølger Valjean – en irriterende og unødvendigt gentaget ørehænger.

Mere end seværdig
Det er let at opdage de talrige fejlklip og kiksede "overgange", (en ting, der virkelig forfølger filmen). Smuk fotografering og flot scenografi er med til at gøre oplevelsen mere end seværdig.