Emma's Wish (1998)

    En 75-årig kvinde får opfyldt sit ønske om at blive 40 år yngre for en dag. Samtidig genvinder hun datterens tillid.


    LANGT UDE!

    Da den 75-årig kvinde Emma Bridges (Joanna Kerns) en morgen vågner op fyrre år yngre, er hun med det samme klar over, at hendes ønske fra fødselsdagen er gået i opfyldelse!

     

    En uge som smuk ung kvinde

    Hun har nu en uges tid som ung (og smuk) kvinde – og dén har hun tænkt sig at bruge på at generobre sin datters tillid og redde et kuldsejlet ægteskab. For sådan ligesom at tage det i opløbet, nu hvor hun ved, hvor meget gylle, der gik i hendes liv.


    Ganske enkelt latterligt
    Alene idéen er bare langt ude. Men iklædt forkrampet skuespil ud af et sukret, insisterende og ligegyldigt manuskript bliver "Emma's Wish" på det nærmeste uudholdelig – især for en europæisk tv-seer.

     

    Et sakkarin-glansbillede

    Hvor den (ikke overraskende) gik rimeligt på amerikansk tv og bl.a. blev rost for sit nærværende og realistiske (selvom præmissen selvfølgelig hér er fantastisk) portræt af familielivets op- og nedture, vil "Emma's Wish" for de fleste europæiske seere opleves som en værre omgang sakkarin-glansbillede.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1998, USA, Komedie, Drama, Fantasi, Tv-film, 90 min.

    Dansk titel: Da Emma blev yngre
    Instr: Mike Robe Prod: Michael O. Gallant Manus: Cynthia Whitcomb Foto: Edward J. Pei Klip: Sabrina Plisco Mus: Laura Karpman