Il ragazzo invisibile (2014)

Kæk italiensk teenage-superheltefilm, der mere end noget andet er spændt op til lir i sin egen iver efter at imponere og sælge billetter. Noget stort kunstnerisk møde udgør de 100 minutter i selskab med den usynlige dreng Michele (Ludovico Girardello) dog ikke.

Det lette mobbeoffer

Michele er 13 år og et af skolens lette mobbeofre. Men pludselig en dag finder han ud af, at han besidder en ganske særlig evne: Han kan blive usynlig(!) – og dét åbner selvsagt for en verden af muligheder, når Michele vel at mærke har lært at håndtere denne ret specielle egenskab.

En usynlig teenager

Filmen er ligeså farvestrålende, som den er støjende. Der er ingen ligevægt i den fatalistiske fortællestil, der udspyr den ene fantastiske sidehistorie efter den anden med den nyudsprungne usynlige teenager som omdrejningspunkt.

Hyperdramatisk fortællestil

Konstant(!) underlagt hyperdramatiske lydeffekter og oceaner af musik, kan det med god vægt konstateres, at lydsiden matcher de flakkende, springende og effektprægede billeder. Dybde er der ikke levnet plads til – dén er man slet ikke interesseret i.

Den universelle drøm

Den universelle drøm om mulighedernes verden, hvis bare man lige kunne være... fx usynlig... vækkes således ikke filmisk til live, andet end rent kommercielt, og kun glimtvis er der charme og oprigtighed i den pubertære grundhistorie.

Klart mere barn end voksen

Ludovico Girardello er klart mere barn end voksen i titelrollen, og der kunne have været ønsket et større fokus på forvandlingens dobbelthed: Fra barn til voksen og fra mobbeoffer til superhelt.