Dexter [7] (2012)

Sammenhængende i denne serie:
Dexter [1] (2006)
Dexter [2] (2007)
Dexter [3] (2008)
Dexter [4] (2009)
Dexter [5] (2010)
Dexter [6] (2011)
Dexter [7] (2012)
Dexter [8] (2013)

Syvende og næstsidste sæson af "Dexter" er præget af genkendelsens – og til dels gentagelsens – glæde, men er samtidig noget udtalt metaltræt med meget lidt fornyelse. Underholdningen er dog stadig hjemme, særligt fordi Ray Stevenson byder ind med seriens blot anden bemærkelsesværdige skuespillerpræstation. Den første var John Lithgows vendekåbeseriemorder i fjerde sæson.
 

I syvende sæson er Stevenson den lapsede rigmand Isaak Sirko, der er mafiøs, morderisk og menneskelig på én gang, og dét portræt skruer han troværdigt og nuanceret sammen. Ellers bølger det op og ned for seriemorderen Dexter Morgan (Michael C. Hall) i arbejdet og i fritiden. Det er i starten af sæsonen, at det helt store og længe ventede vendepunkt indtræffer, og det er nok ikke så elegant skrevet, som du kunne have håbet på. Det er dog et problem, man har vænnet sig til og til dels accepteret i "Dexter"-konceptet. Her er masser (og atter masser) af usandsynligheder, der i det alt andet end perfekte setup er nødvendige for at få seriemordermaskineriet til at glide under politiets og fornuftens radarer. Men vendepunktet tilfører om ikke andet nødvendig energi til historien og særligt i forholdet mellem søskendeparret Morgan. Nye boller på suppen og nye lovovertrædelser afføder samvittighedskvaler og livskrise hos søsteren Debra (Jennifer Carpenter).

Sæsonen har sine bedste afsnit i midterblokken, hvor tingene for alvor spidser til mellem Dexter og Isaak. Herfter flyder det hele noget ud i de mange vattede, nemme løsninger, der skrives ind i serien – ikke mindst dén detalje, at alle de computere, Dexter skaffer sig adgang til rundt omkring, altid står tændte, klar og ulåste.