Die Fälscher (2007)
En gruppe meget dygtige jøder får særbehandling i koncentrationslejren, mod at de hjælper nazisterne med at forfalske pund- og dollarsedler i stor stil.
DET VIRKELIGT FALSKE
Der er grund til at smile ægte af dette forfalskernes paradis – for et "paradis" må der være tale om for de få jøder, der under 2. verdenskrig var dygtige nok til at komme på det store forfalskningshold, der hjalp nazisterne med at producere millioner af falske pengesedler.
Chancen for at overleve
Et "paradis", fordi denne del af kz-lejren var ren luksus sammenlignet med livet lige på den anden side af den tynde trævæg. Fordi de fik chancen for at overleve, hvis de vel at mærke samarbejdede... og holdt sig raske.
Fascinerende historie
"Die Fälscher" er en fascinerende historie fra det virkelige liv, og skildringen af livet på "første klasse" i kz-lejren er fuld af dramatiske intriger og fortættede kampe på overlevelse og ideologi.
Detaljeringsgrad et plus
Hvor filmen står stærkest, er, når detaljeringsgraden bliver et niveau højere, og det omfattende forfalskningsarbejde beskrives, så de enkelte instrumenter i processen næsten kan føles.
Menneskelige relatuoner
Generelt koncentrerer historien sig om de menneskelige relationer og den evige kamp for at holde sig gode venner med nazisterne. Der udvikler sig en række intense scener, men det føles også som om, samtlige kz-lejr-sammenholds-klichéer er forsøgt stoppet ind i handlingen, hvilket synes noget overdramatiseret – og i mange henseender ikke klæder filmen.
Interne jødeopgør
De interne opgør jøderne imellem er selvfølgelig nødvendige for at beskrive de ideologiske kampe, men der bliver lidt for meget af det, hvorfor den egentlige forfalskningstematik ind imellem træder ærgerligt i baggrunden.
Menneskelige relationer
Dette er indlysende nok i forsøget på at forme en dramatisk film, hvor de menneskelige relationer spiller en fremtrædende rolle – som de fleste kan identificere sig med. Skuespillet er rigtig pænt, omend stereotypt i de ikke videre nuanceret skrevne roller, og den lidt stilistisk ubestemmelige filmmusik er mange steder helt upassende anvendt.
Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2007, Østrig, Tyskland, Krigsdrama, Fængselsfilm, Tog på film, Drama, Krig, Historie, 98 min.
Dansk titel: Forfalskerne- Karl Markovics (Salomon Sorowitsch)
- August Diehl (Adolf Burger)
- Devid Striesow (Sturmbannführer Friedrich Herzog)
- Martin Brambach (Hauptscharführer Holst)
- August Zirner (Dr. Klinger)
- August Zirner (Dr. Klinger)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
- AA - Bedste udenlandske film