Sagolandet (1988)

Tre dokumentariske timer i selskab med 1980'ernes Sverige kan synes som en tung svingom, og Jan Troells vægtige dokumentarfilm blev da også mødt med stor producentskepsis, da projektet så dagens lys i 1988.

Et år i biografen

Men at der var et stort behov hos svenskerne for en (ualmindeligt dygtigt sammenstykket) filmisk samfundsindramning blev klart bevist ved, at filmen gik over et år i biografer i Stockholm og Göteborg.

Store spørgsmål

Troells "Sagolandet" sætter sig for at undersøge, hvad det vil sige at være svensker i 1980'erne. For at få svar på dét store spørgsmål, interviewer han en lang række menige landsfæller og ser nærmere på deres job, dagligdag, familieliv eller politiske holdning.

En rød tråd

Temaerne er mange og stikker i talrige retninger, men Troells håndtering af stoffet er bundet sammen af en beundringsværdig rød tråd – og en sælsom lyrik i instruktørens egne 16mm-optagelser af Sverige på både godt og ondt.

Meget at lære

Moralen i historien "Sagolandet" er utvivlsomt, at Sverige anno 1988 har uendeligt meget at lære om nærhed, medmenneskelighed, dyrevelfærd og miljø. Er Sverige overhovedet et godt sted at leve og en værdig ramme for spæde Johanna? Næppe fuldt og helt!

Tankevækkende tidløs

Selvom dokumentaren selvfølgelig er udpræget 1980'er-tematisk, er de fleste af temaerne ligeså aktuelle i dag. Det gør Troells dokumentarfilm tankevækkende tidløs – og trods de enorme (elektroniske) udviklinger de sidste 30 år, står samfundet stadig langt tilbage på de fleste af de områder, filmen beskriver.

Blandet landhandel-idyl

Fine perspektiveringer på samfundsudfordringerne opstår i Troells indfangelse af en blandet landhandel-idyl, flere gange nærmest Kieslowski'sk bittersødt med fx ghettohøjhuse som baggrund for en smuk valmuemark. En formodentlig bevidst grim elektroforvrænget underlægningsmusik følger mange af scenerne.

Eksistentielt bindeled

Som bindeled mellem de store eksistentielle temaer bruger Troell den eksistentielt-humanistiske psykolog Rollo May, der på engelsk forsøger at sætte livet i relief. Endnu et fascinerende valg i en dokumentarfilm, der vil vedblive at fascinere.