The War of the Roses (1989)

    At elske og ære i medgang og i modgang... Ægteparret Rose får svært ved at elske og ære, da en skilsmisse står for døren.


    MEGET FESTLIG ÆGTESKABSKRISE

    Det er altid både trist, uretfærdigt, ærgerligt og dumt, når et ægtepar efter mange års ægteskab skal skilles. Men først og fremmest er det besværligt! Hvem skal have huset? Hvem skal i det hele taget have hvad? Og kan man slet ikke enes, bliver problemerne kun flere.

    Filmen formidler skilsmissekrisen i en fri og oprigtig form for humor, der hen imod filmens slutning bliver mere og mere grotesk.

    Kvinden hører til i hjemmet
    Oliver Rose gifter sig med Barbara, og nu skal pengene tjenes, så parret kan få sig et flot, stort hus. Det er kun Oliver, der arbejder, for kvinder hører til i hjemmet, synes han.

    Til gengæld må han så også arbejde hele tiden, hvilket betyder, at han stort set aldrig har tid til sin kone - og naivt tror, at hun bare er lykkelig. Men med årene stryger han katten mod hårene, og Barbara begynder så småt at bide fra sig.

    Irritation & vrede
    De første spæde tegn på irritation og vrede opfatter Oliver som humørsvingninger, og det er først, da konen i himmelsengen klokken tre om natten fortæller ham, at hun vil skilles, at han fatter vågner op.

    Men da er det alt for sent, for Barbara har på forhånd opbygget en sådan vrede og afsky mod sin mand, at hun overhovedet ikke vil have noget med ham at gøre.

    Hun tager det som en selvfølge, at hun kan blive boende i den store villa, da det er hende, der har indrettet den. Men via sin advokat erfarer Oliver, at han ifølge et par paragraffer godt må blive boende under samme tag som sin kone.

    En ondskabsfuld krig
    Nu starter en regulær krig mellem de to, først på det psykologiske plan men hurtigt også meget voldeligt og ondskabsfuldt.

    Hermed starter også en meget underholdende farce, og man er meget medrevet af den sprudlende opfindsomhed, som historien strutter af. En anden ting, der griber fat i tilskueren, er de meget livlige kamerabevægelser; vældige kranture og hurtige trackings rundt i villaen.

    Michael Douglas er filmens bedste. Man vælger helt sikkert også side i filmen og vil med knyttede næver sidde og gejle sin "helt" op: "Få nu skovlen under den lede ..."

    En broget kulør
    Kathleen Turner folder sig ud med hele viften og er med til at give filmen en broget kulør. Danny DeVitos rolle er ikke særlig stor, men han har en stor symbolsk betydning: Han er den rådgivende advokat, der er blevet nødt til at begynde at ryge igen efter Rose-sagens begyndelse.

    Uventet slutning
    Det er hans historie, der fortælles. Han fortæller den til en mand, der står for at ville skilles, som et afskrækkende eksempel, og det lykkes faktisk temmelig godt i filmens i øvrigt dejligt originale og uventede slutning, hvor advokaten også selv kan smide cigaretten (måske dem alle sammen) ud fra balkonen på sit kontor.

    Festlig, fyrig, spændende, voldsomt engagerende og hylende morsom.


    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1989, USA, Komedie, 111 min.

    Dansk titel: The War of the Roses
    Instr: Danny DeVito Prod: James L. Brooks, Arnon Milchan Manus: Michael Leeson Foto: Stephen H. Burum Klip: Lynzee Klingman, Nicholas C. Smith Mus: David Newman
    Priser
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Turner)
    • GG-N - Bedste skuespiller (Douglas)