Alt på et bræt (1977)

Gabriel Axels ellers gode idé med at bringe tre af datidens største danske komikere sammen i en folkekomedie med et Olsen banden-lignende plot er desværre lidt af en skuffelse. Det var første gang, Dirch Passer, Jørgen Ryg og Preben Kaas optrådte som komikertrio, og selvom der er glimt af noget af det helt rigtige, udebliver alligevel den egentligt antændende gnist.

Tynd historie
"Alt på et bræt" lider først og fremmest under Ole Boyes tyndt skrevne manuskript (baseret på en fransk idé), og de tre komikere får ikke rigtigt mulighed for at folde sig ud til fulde. Selvom de alle med deres enorme improvisatoriske komiske talent stort set kan bære filmen alene, kan det alligevel ikke overskygge manglerne i historien.

Alle tiders kup
Arthur Gabrielsen (Preben Kaas) er hjernen bag et kup. Han har fået nys om, at 5 millioner kroner gemmer sig i en bank lige bag Hovedbanegårdens offentlige toiletter. Sammen med Alfred Emanuelsen (Dirch Passer) og Hufo (Jørgen Ryg) skal han "bare" lige bryde væggen ned.

De mange forklædningers kunst
Men hvordan undgår de tre, at toiletdamen Fru Svendsen (Lily Broberg) opdager deres forehavende? Det er jo nødvendigt, at det pågældende toilet er optaget til deres brug hele dagen. Men dén klarer gruppen nemt: De stjæler et helt læs kostumer, bl.a. postbud, skorstensfejer – og skotte. Ligeledes fisker, golfspiller, pilot og munk. På dén måde undgår de jo selvfølgelig at vække opmærksomhed...!

Morsomme scener
Disse scener med udklædte Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg er utroligt morsomme, igen takket være komikernes improvisationsevne – og medfødte talent. Man kan godt lægge sig flad af grin over de mange små detaljer, fx da Dirch Passer udklædt som distingveret brite forklarer politiet, der heldigvis er på udkig efter en anden forbryder på et toilet ved siden af, "I've got a brother in Scotland".

Filmet teater
I Gabriel Axels iscenesættelse bliver det dog i for høj grad de tre stjerners egne evner, der kommer til at sætte hele stemningen. Filmen har i sig selv ikke de store kunstneriske ambitioner og er egentlig en slags filmet teater. Efter filmen drog Axel til Frankrig og drejede film hér. Han vendte først tilbage til dansk film med Oscarvinderen Babettes gæstebud (1987). Jørn Grauengaards komisk karakteristiske toner blev hans sidste i filmmusikkarrieren. Han døde I 1988.