Berlin, die Sinfonie der Grossstadt (1927)

    En dag i Berlin år 1927 fra morgenstund til aften- og natteliv.


    ENESTÅENDE

    + PLUS: tidsbillede | locations | teknik | timing
    -MINUS: -

     

    En på mange måder enestående dokumentarfilm: Historisk unik, da den viser dét Berlin, der blev ødelagt under 2. verdenskrig, og samtidig et kunstnerisk delikat mesterværk, der udfordrer den normale fortælling og dens tekniske virkemidler. Instruktøren Walter Ruttmann var i 1927 endnu en ’uskyldig’ filmskaber, før nazismen tog ham - eller rettere, han tog den - og blev bl.a. assistent for Leni Riefensthal.

    Et historisk portræt
    Inspireret af den sovjetiske montageteknik portrætterer Ruttmann Berlin, som storbyen tog sig ud i denne historisk meget interessante tid. I fem akter møder vi byen, fra vi ankommer med toget, til mørket har sænket sig, og de moderne neonskilte er tændte.

    En guldgrube
    De mange hurtige klip former en avantgardistisk dokumentarfilm, der gennem sin guldgrube af interessante detaljer hele tiden fastholder tilskueren.

    Raffineret
    Man overraskes af det kamerateknisk raffinerede, samtidig med at man betages af det fantastisk indfangede tidsbillede.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1927, Tyskland, Dokumentar, 52 min.

    Dansk titel: Berlin, die Sinfonie der Grossstadt
    Instr: Walter Ruttmann Prod: Karl Freund Manus: Karl Freund, Walter Ruttmann Foto: Robert Baberske, Reimar Kuntze, Laszlo Schäffer, Karl Freund Klip: Walter Ruttmann Mus: Edmund Meisel
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation