No Way Out (1987)

Militærkarrierefilm med masser af korruption, afpresning og nervekrig. Løjtnant Tom Farrell (Kevin Costner) har forelsket sig med voldsom selvsikkerhed i den stenrige Susan Atwell (Sean Young). Uheldigvis er Susan også kæreste med Toms befalingsmand, ministeren David Brice (Gene Hackman).

Raseri
En tragedie sker, og Tom har svært ved at skjule sit raseri, da han finder ud af, hvem, der står bag miseren. Tom er dog nødt til at spille med på en komedie, og det går hen og bliver ganske ubehageligt og livstruende for ham, efterhånden som brikkerne begynder at falde på plads, og David og hans assistent bliver nødt til at tage mere drastiske metoder i brug.

Forudsigelige roller
Kevin Costner og Gene Hackman spiller fint, men i grå og forudsigelige roller. Sean Young udgør et friskt og erotisk pust i de øjeblikke, hun medvirker i filmen. Will Patton er storslem som den barske og meget ophidsede (konstant ildrød i hovedet) assistent.

Ingen vej tilbage?
Spændingsniveauet stiger, efterhånden som historien udvikler sig, og alt tyder virkelig på, at der ikke er nogen udvej for Tom, men som det er varemærket for mange amerikanske film, så finder han nok en sådan alligevel – trods filmens for ham håbløst klingende titel. Med elektronisk monoton og unødvendigt dominerende musik af Maurice Jarre.