Lolita (1997)

    En midaldrende mand forelsker sig i en mindreårig pige og sætter alt ind på at komme i nærkontakt med hende.


    DET FORBUDTE GJORT MERE PIKANT

    Sammenhængende film:
    Lolita (1962)
    Lolita (1997)

    Instruktøren Adrian Lyne har ikke kunnet modstå fristelsen for at fabrikere en ny filmatisering af Vladimir Nabokovs omdiskuterede roman om manden, der forelsker sig i en 12-årig pige.

    Ikke i nærheden af originalen
    Kubricks version fra 1962 er et studie for sig og en helt anderledes kunstnerisk fortolking, som Lynes version ikke overraskende er langt fra at komme i nærheden af.

    Erotiske strømninger
    Lynes film er ganske pæn og fredsommelig med udmærket skuespil. De stærkt erotiske strømninger har fået en tand opad, filmen er ikke underlagt helt samme niveau af censur som Kubricks.

    Dryppende af begær
    Lyne har således gjort sig umage med at portrættere den unge pige særdeles sexet, så godt som afklædt og dryppende af begær. Der skal virkelig ikke herske tvivl om begæret i filmen. Der bliver smurt tykt på.

    Dominerende dysterhed
    Samtidig er Jeremy Irons i rollen som den forelskede Humbert endnu mere frustreret portrætteret end James Mason i Kubricks film. Dysterheden får hermed en dominans, der somme tider virker kvælende.

    Roligt udtryk
    Filmen er smuk og rolig i sit udtryk, men spilletiden på over to timer er alt for meget. Man kommer til at føle, at man er i selskab med kong Håbløs og får unægtelig også lyst til at udbryde: Nu har vi forstået det - det er noget værre noget, åh nej, hvad skal stakkels Humbert dog gøre.. Små skift i filmens stemninger kunne have givet et mere nuanceret billede af situationen.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1997, USA, Frankrig, Drama, Romantik, Coming of Age, Børn på film, 135 min.

    Dansk titel: Lolita
    Instr: Adrian Lyne Prod: Mario Kassar, Joel B. Michaels Manus: Stephen Schiff Baseret på: roman af Vladimir Nabokov Foto: Howard Atherton, Stephen Smith (II) (Frankrig) Klip: David Brenner (I), Julie Monroe (I) Mus: Ennio Morricone