Lolita (1962)

Sammenhængende film:
Lolita (1962)
Lolita (1997)

En af Stanley Kubricks tidlige film er denne omhyggelige filmatisering af Vladimir Nabokovs kontroversielle roman af samme navn.
 

Finder sig ikke helt til rette

Det er ikke Kubricks bedste film, blandt andet fordi, den ikke rigtigt finder sig til rette: Scenerne har en tendens til at blive ved i det uendelige, og det føles som om, Kubrick godt kunne have sat bedre grænser i udtryksformen.

Manglende stemning
Den trykkende stemning, der hviler over den stakkels ulovligt forelskede Humbert Humbert kommer således ikke rigtigt frem i Nabokovs eget manuskript til filmen. Det er som om, der er udøvet skrap censur – hvad der da også blev før premieren på grund af skarpe protester fra især det katolske miljø.

Vag balance
Dét kan mærkes, og det går desværre også ud over troværdigheden, fordi filmen kommer til at balancere i en svær blandingståge af humor, alvor og ganske få erotisk udfordrende blikke.

Stærkt skuespil
Skuespillet kan der dog ikke rokkes ved, og det er en af "Lolita"s helt store kvaliteter, selvfølgelig fulgt til dørs af Kubricks perfektionistiske tekniske behandling, der er ganske fejlfri hele vejen igennem.

Forskruet opdragelse
Den midaldrende professor Humbert Humbert (James Mason)  forelsker sig hovedkulds i den 15-årige Lolita Haze (Sue Lyon), der er datter af en bekendt til Humbert. Moren Charlotte (Shelley Winters) er tiltrukket af Humbert og fuldstændigt forskruet i sin opdragelse af datteren.

Frastødende kvinde
For at kunne blive i nærheden af sin fascination, gifter Humbert sig med den ubehagelige Charlotte. Det bliver en stadig kamp for ham at undgå intim kontakt med dette for ham frastødende kvindemenneske...

Et ønske går i opfyldelse
En senere alvorlig hændelser gør, at Humbert nu får den fulde kontrol over Lolita – praktisk talt lige, hvad han havde ønsket sig. Det store spørgsmål er nu bare, hvad pigen vil, og hvor længe det kan vare...

Tre år ældre

Hvor bogens pige er 12 år gammel, kommer filmen det kontroversielle lidt i forkøbet ved at højne alderen til 15, således at pigen (næsten) er ved sine seksuelle fulde fem.

Stilrene præstationer
Det, der nydes mest ved "Lolita" er det stilrene skuespil: James Mason og Shelley Winters står godt til hinanden, men filmens største og mest mindeværdige præstation står Peter Sellers for i en mindre birolle.