Om philm.dk

    CV i udvalg:

    1998: Ansat i Nordens Hus i Tórshavn, Færøerne

    2005: Bachelor i biblioteks- og vidensteknologi

    2006: Bibliotekar, DB fra Biblioteksskolen i København med erhvervsrelateret projekt fra Den Danske Filmskole

    2008: cand.mag. i film- og medievidenskab, Københavns Universitet

    INTRODUKTION

    Siden 1992 har undertegnede (f. 1976) anmeldt film helt uafhængigt af kommercielle interesser. Det hele begyndte på små kartotekskort og udviklede sig siden til en større samling alfabetiserede anmeldelser på papir i flere ringbind. Stort set samtidig med internettets udbredelse kom Philm.dk online med en efterhånden ganske omfattende database.

    Film har altid været en af mine hovedinteresser, og i dag arbejder jeg også professionelt med filmformidling. Jeg har været med bag kameraet på filmoptagelser men har koncentreret mig om at skrive om og formidle film. Philm.dk er en hobby, jeg ikke tjener penge på.

     

    NYT DESIGN

    Philm.dk er i 2017 søsat med helt nyt design som i endnu højere grad giver udtryk for mine filmiske, kunstneriske og ikke mindst æstetiske præferencer. Nu er teknikken bag endelig tidssvarende og erstatter dén Access-database, som Philm har været baseret på siden sidst i 90'erne. Det nye Philm har mange flere funktionaliteter og en topmoderne søgefunktion, og siden er også mobiloptimeret.

     

    HVILKE FILM BLIVER ANMELDT?

    Da jeg er ene mand på skansen, er det klart, at jeg ikke kan nå at se og anmelde alle film. Jeg ser som udgangspunkt alle typer film, hvilket også afspejler sig i basen på Philm.dk
    I de senere år har mine interesser for mere kunstneriske typer af film - ikke mindst i kraft af mine uddannelser - gjort, at jeg i stigende grad fravælger udsalgsprægede film med klar dramaturgisk-kausal forløsning, men ind imellem er det alligevel netop dét, der skal til.

     

    HVAD LÆGGER ANMELDEREN VÆGT PÅ?

    Jeg vurderer alle film ud fra samme syn:
    Filmens kunstneriske udtryk: Billedsproget, en instruktørs personlige stil, kamerateknik, klipning, lyssætninger, computerteknik, scenografi, kostumer osv.

    Skuespillet er af stor betydning for en films kvaliteter. Oftest er godt skuespil resultatet af god personinstruktion og dermed en dygtig instruktør.

    Hvordan er historien fortalt? Lyser filmen langt væk af et velskrevet manuskript, eller ligger der snarere et løst bundt klichéer til grund for projektet? Har vi set film af samme type hundrede gange før, eller er den noget helt nyt?

    Hvornår er filmen optaget? Hvilke tekniske virkemidler var til rådighed under indspilningen? Er de anvendt på en troværdig og tilfredsstillende måde. Imponerer effekter og virkemidler i en stumfilm fra 1922 eller skuffer de i en blockbuster fra 2002?!

    Lyd og musik: Er der en velafstemt reallyd eller runger lyden af studieoptagelse, bliver lydene "kliniske", for bombastiske og utroværdige? God surroundlyd giver f.eks. de fleste nyere film en ekstra dimension. Passer musikken til filmen, er den original og iørefaldende?

     

    BEDØMMELSESSYSTEMET

    De enkelte film er stjernebeømt efter kvalitet. Philm.dk anvender et system fra 0-7 stjerner, hvor:


      mesterværk

      usædvanlig god

      film med mærkbare kvaliteter

      god, over middel

       acceptabel, visse kvaliteter

      tvivlsom; ren rutine

     ganske tæt på smertegrænsen

    usædvanlig ringe


    God fornøjelse og læselyst!

    Venlig hilsen

    Tobias Lynge Herler,
    Redaktør og anmelder, cand.mag., bibliotekar DB