At First Sight (1999)

    En blind massørs nye kæreste vil sætte alt ind på, at en operation kan give kæresten synet tilbage. Men er det umagen værd?


    EN VAMLER I SÆRKLASSE

    + PLUS: -
    -MINUS: gennemført rædselskabinet af en film

     

    Irwin Winkler iscenesætter her Steve Levitts klæbrigt vamle kærlighedsballade om den blinde massør Virgil Adamson og hans helt nye kæreste, der bliver vild med massagen, at hun vil sætte alt ind på at give massøren synet tilbage.

    En mirakel-fiasko
    Hun henvender sig til en specialist, der er med på idéen og hurtigt giver Virgil synet tilbage. Men Virgil er slet ikke så vild med det han ser, så det bliver ikke dén succes, som kæresten og resten af verden havde håbet på.

    Gennemført rædselskabinet
    "At First Sight" er et gennemført rædselskabinet af en sukret love story. Val Kilmer leverer sit livs mest flødebollede og utroværdige præstation, ligesom både kvindelige og mandlige modspillere giver fuld gas med de stive grimasser. Ikke på noget tidspunkt kommer filmen i nærheden af at være god.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1999, USA, Drama, Romantik, 110 min.

    Dansk titel: At First Sight
    Instr: Irwin Winkler Prod: Rob Cowan, Irwin Winkler Manus: Steve Levitt Baseret på: historie af Oliver Sacks Foto: John Seale Klip: Julie Monroe Mus: Mark Isham