The Rock (1996)

    En general er blevet vanvittig og kræver ind - med 81 tilfangetagne gidsler på Alcatraz-fængslet som trumfkort.


    FORSTENET UORIGINALITET

    "The Rock" er gemen action - en klichéfyldt larmefilm, der er pumpet til bristepunktet med eksplosioner, skudsvadaer, biljagter samt naturligvis dumme bemærkninger fra vores helt, i dette tilfælde Nicolas Cage.
     

    En nødvendig mission

    Ved sin kones grav står Ed Harris' uniformerede general Francis Hummel og fortæller sjælene om, hvad han nu føler, han bliver nødt til at gøre.

    Superdødelig gas
    Vi får ikke straks at vide, hvad han vil, men det viser sig snart, at Hummel er blevet gakgak efter mange års krig i bl.a. Vietnam, og nu har han besat den gamle fængselsø Alcatraz, buret 81 turister inde som gidsler og fyldt øen med superdødelig gas i missiler til planlagt bombning af San Francisco, hvis ikke FBI overholder en tidsfrist.

    Uklart motiv
    Det politiske motiv står lidt uklart. Men i hvert fald vil FBI gøre alt for at komme Hummel og hans mange soldater-håndlangere på Alcatraz til livs, så de løslader en gråhåret livstidsfange, der tidligere har været indsat på selvsamme Alcatraz - John Patrick Mason, glimrende spillet af Sean Connery.
     

    En nervøs ekspert

    Mason skal nu vise vejen for en hel hær af FBI-folk samt en bombe- og gasekspert, vor helt Stanley Goodspeed (Nicolas Cage). Goodspeed er en helt almindelig mand uden nogle krigserfaring, og han er tilmed nervøs.
     

    Verdensfreden skal sikres

    Men da alle FBI-folk ret hurtigt bliver mejet ned af Hummels mænd, er der snart kun Goodspeed og Mason tilbage - og de kan enten vælge at modarbejde hinanden eller hjælpes ad med at sikre verdensfreden og mange tusinde menneskeliv.

    Unaturlig slutning
    De vælger det sidste! Og naturligvis opbygges et venskabsforhold på godt og ondt, indtil deres veje skilles i filmens unaturligt rørende slutning.
     

    Skuffende uoriginalt

    "The Rock" viser sig allerede fra starten at være skuffende uoriginal, med en historie, der tidligt røber tunge svagheder. Klippene er næsten hele filmen igennem gevaldig hurtige, og man kan somme tider blive helt træt i hovedet, når lyden tilmed blæser af sted i samme umenneskelige tempo.

    Connery redder filmen
    Men heldigvis kommer Sean Connery og redder filmen fra en sikker smeltedød. Hans rolle tilfører filmen en hel del, fordi der er megen spænding og usikkerhed forbundet med hans person.
     

    Firkantet rolle

    Nicolas Cage gør det nogenlunde overbevisende, men rollen er alt for firkantet, og Cage får aldrig mulighed for at vise sine sande kvaliteter. Ed Harris' skurkerolle er en lille birolle, der ikke rummer nogen livlighed.

    Dumme biroller
    Alle de dumme biroller bekræfter de mange uudholdelige klichéer. En tåbelig FBI-chef, der er gennemført hjerneblæst og selvsikkert naiv samt Hummels soldater, der håbefulde venter på at få lov til at plaffe nogle amerikanere ned og udrydde nogle storbyer, er blot nogle eksempler på tåbelige person-islæt. Action er der nok af, og dét er uden tvivl filmens allerstærkeste side.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024