Four Weddings and a Funeral (1994)

    En søgen efter kærlighed flere par imellem med store kærligheds- og kirkemæssige vanskeligheder.


    CHARMERENDE HUMOR

    God humor og veloplagt spil gør "Four Weddings and a Funeral" til et ganske sprælsk og hyggeligt bekendtskab.
     

    Distræt overklassefyr

    Hugh Grant giver den hele armen som den distræte overklassefyr, Charles, der gennemlever mange vanskeligheder med kammeraters bryllupper, før han selv møder den store kærlighed - netop til et af bryllupperne.

    På en hård prøve
    Kærligheden bliver sat på en hård prøve, for hele kirkeræset kører op i en spids midt i en stresset hvirvelvind. Kan kærligheden holde? Svaret får vi et par bryllupper og såmænd også en begravelse senere.

    Britisk charme
    Humoren i filmen er charmerende. Man kan identificere sig med de mange mislykkede bryllupsforberedelser (i særdeleshed da Charles glemmer ringene, da han skal være forlover til et af dem).
     

    Sporadisk morskab

    Hugh Grants britiske overklassecharme passer glimrende til netop denne film, ligesom Kristin Scott-Thomas i rollen som Fiona er værd at bide mærke i. Morskab, der hurtigt viskes bort af nye oplevelser.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025