The United States of Leland (2003)

Instruktør Matthew Ryan Hoges eget kryptiske manuskript er åbenbart så svært at få hoved og hale i, at han har valgt at overforklare og overfortolke fra alle tænkelige sider, og dét resulterer i en film med et hav af parallelhandlinger og tilbageblik (med ekstra forklarende pædagogisk virkning) i en springende og ufokuseret dramatik.

Forsøg på at forklare
Alt sammen i forsøget på at forklare og kontekstualisere hovedpersonen Lelands P. Fitzgeralds (Ryan Gosling) væmmelige handling, som han nu sidder fængslet for. Han har angiveligt slået en bekendt psykisk udviklingshæmmet dreng ihjel. Hvorfor gjorde Leland det? Hvem er Leland? Hvorfor er han sådan en skidt karl... han ser jo meget sød ud? Mon det bunder i en ubehagelig barndom?

En højt begavet indsat
Mange spørgsmål melder sig, og fængslets underviser Pearl Madison (Don Cheadle) går helt i selvsving over denne højt begavede indsatte – og går sågar snart i tanker om at skrive en biografi om den unge formodede morder.
 

En form for feltforskning

Leland bliver altså til en form for feltforskning for fængselslæreren. Arbejdstitlen kunne passende være: "Ung, poetisk, intellektuel, dysfunktionel, charmerende, livsklog, livsfarlig kortslutning."
 

Ufokuseret

Resultatet af Hoges ufokuserede fortællestil bliver en række småhistorier med flere personer og flere mulige forklaringer, end det er muligt at kapere. Det bliver ganske enkelt for overproppet.

Uligevægtigt
Balancen mellem korte og lange tilbageblik og nutidigt drama hér og dér mellem hoved- og bipersoner er ikke ligevægtig. Læg oven i dette de "dybsindige filosofiske tanker" om at være fængslet – det bliver både fysisk og psykisk som et tåget følelsestæppe hen over noget, der aldrig bliver vedkommende.

Mere forvirrende end stemning
Fotograferingen er mange steder forsøgt holdt i en "dokumentaristisk stil" med heftige håndholdte scener, men det bliver langt mere forvirrende end stemningsskabende. Udmærket spil af især Ryan Gosling.