Bram Stoker's Dracula (1992)

Anmeldte film om Dracula:
Nosferatu, eine Symphonie des Grauens (1922)
Dracula (1931)
Nosferatu: Phantom der Nacht (1979)
Bram Stoker's Dracula (1992)
Dracula: Dead and Loving It (1995)
Van Helsing (2004)

Dracula Untold (2014)

Nosferatu (2024)

Francis Ford Coppolas moderne og opdaterede udgave af Dracula-eventyret er teknisk fuldendt, men savner mere subtilt fokus på det uhyggelige og overnaturlige. På billedsiden er dette vellykket fremstillet i lyssætninger og de mange imponerende special effects, og den Oscar-vindende lydside hjælper også godt til. Hele filmen er optaget i studie.

Fængslende fortællestil
Heldigvis er det fremragende tekniske arbejde nok til, at filmen er tiltrækkende og for det meste byder på indlevelse i det voldsomme eventyr – ikke fordi, filmen er stopfyldt med overvældende gys, men fordi, fortællestilen generelt er særpræget og mørk.

Et tragisk tab
Engang i 1400-tallet mister Count Vlad Dracul (Gary Oldman) sin kone på tragisk vis, og han sværger, at han vil have hævn og drikker blodet fra kirkens kors for at blive udødelig vampyr. 400 år senere bor han på et hemmelighedsfuldt slot langt højt oppe på en klippetop i Transsylvanien.

Blodsugende erotik
Den unge brite Jonathan Harker (Keanu Reeves) skal på besøg hos Dracula for at skrive en afhandling – uden at vide, at det er en vampyr, der åbner døren. Men Dracula og hans unge vampyrkvinder skal snart få sat en skræk i livet på ham. Kvinderne lokker ham med blodsugende(!) erotik, mens Dracula sørger for de "visuelle effekter" bag erotikken.

Underligt kortfattede breve
Hjemme i England venter Harkers kommende kone Mina Murray (Winona Ryder), og hun kan ikke forstå, hvor manden bliver af, og hvorfor, hans breve er så underligt kortfattede.

Charmerende uhygge
Men snart dukker Dracula op i London og fanger Mina med sin charmerende uhygge... For at det hele ikke skal ende i en tragedie, er Professor Abraham van Helsing (Anthony Hopkins) blevet tilkaldt. Han er ekspert i eksorcisme og vampyrer og følger begivenhedernes gang med et køligt overblik.

Hurtigt glemt
Filmen er ganske underholdende og til tider også uhyggelig. Det er fascinerende med alle de krinkelkrogene studieeffekter, og Draculas talrige forvandlinger er fremragende genskabt. Alligevel er filmen hurtigt glemt, og der (blod)tørstes ikke efter at se den igen lige med det samme.

Minimalistisk funderet komponist
Francis Ford Coppola valgte her et samarbejde med den minimalistisk funderede polske komponist Wojciech Kilar, og sine steder bidrager den særlige stil med acceptable stemninger. Generelt er musikken dog et alt for forstyrrende element i filmoplevelsen.