To skøre ho'der (1961)

    To mænd mødes på et hospital, smides ud grundet dårlig opførsel og gør sig bemærkede med deres aparte opførsel ude på landet.


    UDEN MÅL OG MED

    + PLUS: ærligt tosseri | komik er gak, men ikke tåbelig
    -MINUS: rodebutik | bliver sjældent morsom

     

    Skønt langt mere syret, eksperimenterende og gakket end de samtidige Soldaterkammerater (1958-1968)-film, hvor Paul Hagen og Preben Kaas også spiller fremtrædende roller, udgør farcen "To skøre ho'der" langt mere ærligt tosseri, der gør den tanden over tålelig.

     

    Snæver, indforstået humor

    Det er Hagen og Kaas selv, der står for alle herlighederne - således også både manus og iscenesættelse. Og det mærkes da også tydeligt, at filmen mere end noget andet er et eksperiment grebet ud af d'herrers egen snævre, indforståede humor.

     

    Stort kørekort til plathedstraktor

    Ind imellem føler man, det kræver stort kørekort til plathedstraktor at hente pointer ud af "plottet", men det betyder mindre, når den aparte og usammenhængende "sammenhæng" serveres med så tilpas meget glimt i øjet - uden at forfalde til rendyrket lagkagekomik.

     

    Sygesengsracerløb

    Preben Bruun og Paul Jensen mødes på sygehuset. Her er de begge mavesårspatienter. Men så begynder de ellers at fjolle og kører bl.a. i høj fart gangene tynde i deres helt eget, komprisløse sygesengsracerløb. Derfor bliver de smidt ud og må finde på noget andet at terrorisere.

     

    Det kan kun blive festligt?

    Således befinder de sig snart i en børnelejr, hvor de optræder som lige dele alternative godnatlæsere og bedårere af de kvindelige pædagoger (bl.a. Lone Hertz). Det kan kun gå hen og blive helt festligt...?

     

    Frie løjer

    Så afgjort tipper Kaas' og Hagens krumspring ofte over i det uklædeligt tåbelige. Men det er stadigvæk milevidt morsommere end ovennævnte soldaterserie, ganske enkelt fordi klovnerierne virker mindre indstuderede - og hermed mere frie.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021