Kan du vissla Johanna? (1994)

    To drenge er på jagt efter en passende morfar. Ved at besøge et plejehjem finder de snart en egnet kandidat.


    EN LYSENDE STJERNE

    Denne timelange tv-film er som en lysende stjerne på himlen: Den er klar, smuk – og den lyser stærkt. Historien er oprigtigt rørende. Den skildrer to drenges forsøg på at skaffe en morfar til Berra (Tobias Swärd). Det lykkes ret hurtigt, og det viser sig at være alle tiders hjertelige ordning.

    Skønt barnligt
    Fantastisk velspillet og smukt filmet: Historien er velskrevet ned i mindste detalje. Instruktør Rumle Hammerich viser en stærk indsigt i det skønt barnlige univers.

    Kløgtigt manus
    Det kløgtige manus af Ulf Stark, der sætter døden i fokus som en del af livet, former den helt igennem sympatiske filmoplevelse. Desuden sætter der sig en klump i halsen, for det er en meget medrivende og yderst identificerbar historie. Minder forgår aldrig, heller ikke mindet om denne perle.



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1994, Sverige, Drama, Familie, Børn på film, Tv-film, Coming of Age, 56 min.

    Dansk titel: Kan du fløjte Johanna?
    Instr: Rumle Hammerich Prod: Fredrik Zander Manus: Ulf Stark Baseret på: roman af Ulf Stark Foto: Andra Lasmanis Klip: Thomas Krag Mus: Jacob Groth
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation