Ghostbusters (1984)

    Tre mænd i hvide dragter specialiserer sig i at fange spøgelser. Og de får succes med det.


    SPØG(ELSE) OG SKÆMT

    Sammenhængende film:

    Ghostbusters (1984)

    Ghostbusters II (1989)

     

    "Ghostbusters" var oprindeligt tænkt som en Dan Aykroyd/John Belushi-film, men grundet Belushis tidlige død blev manuskriptet skrevet om, så det i stedet passede til Bill Murrays pudsige karakter.

     

    En spøgelsesfangertrio

    Tre parapsykologer fra New York etablerer deres helt egen spøgelsesfangertrio og hyres straks af cellisten Dana Barrett (Sigourney Weaver), der føler sig hjemsøgt af spøgelser i sin lejlighed.

    Spøgelsesjagt
    Hvidklædte og bevæbnet til fingerspidserne med specielle spøgelsesinstrumenter indkredser og fanger mændene spøgelset. Men noget kunne tyde på, at hele bygningen er invaderet af en hær af spøgelser, så der må mere kradse midler til...

    Fint samspil
    Der kommer mange fine scener ud af samspillet mellem Dr. Peter Venkman (Bill Murray), Dr. Raymond Stantz (Dan Aykroyd) og Dr. Egon Spengler (Harold Ramis).

     

    Lysglimt og støj i alle kanaler

    Men efter en stund (når man først har overtalt sig selv til at tage historien for "gode varer") synes filmen at undergrave sig selv med halvhjertede vittigheder og voldsomt opblæste effekter, der ikke rigtigt fører til andet end lysglimt og støj i alle kanaler.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1984, USA, Fantasi, Action, Komedie, Biler på film, 107 min.

    Dansk titel: Ghostbusters
    Instr: Ivan Reitman Prod: Ivan Reitman Manus: Dan Aykroyd, Harold Ramis Foto: Laszlo Kovacs, Herb Wagreitch Klip: Sheldon Kahn Mus: Elmer Bernstein
    Priser
    • AAN - Bedste sang ("Ghostbusters")
    • AAN - Bedste visuelle effekter
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespiller (Murray)
    • GG-N - Bedste sang ("Ghostbusters")