Marnie (1964)

    En kvindelig tyv afsløres og forføres af en forelsket gentleman.


    HITCHCOCK-KLICHÉER

    Særdeles typisk Hitchcock-thriller, der på adskillige måder ligner bl.a. Vertigo (1958). "Marnie" opleves som overlang og uden den helt store gnist. Det samme tema i historien gentages til ukendelighed: Den kvindelige tyv Marnie Edgar Rutland (Tippi Hedren) forføres af den forelskede gentleman Mark (Sean Connery), og sammen skal de forsøge at afdække hendes glemte og traumatiske fortid.

    Skuespillet en force
    Skuespillet er filmens force, og Alfred Hitchcock går heller ikke denne gang på kompromis med den filmæstetiske akkuratesse. Mest mindeværdig er scenen, hvor Marnie tømmer pengeskabet, mens rengøringskonen kommer nærmere og nærmere. En fremragende komponeret og timet scene.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025