3472 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Vertigo
En halvpensioneret detektiv får en sidste opgave - og den skal blive skæbnesvanger.
FORMIDDABELTHRILLER
"Vertigo" ligger klart i sværvægtsklassen blandt thrillere. Ikke alene er filmen bundsolid og gennemført spændende, den er også så brillant spillet og guddommeligt filmet, at man bare nyder i fulde drag fra start til slut.

En sidste opgave
James Stewart spiller den så godt som pensionerede politiefterforsker, John "Scottie" Ferguson, hvis ven giver ham en sidste, tilsyneladende overkommelig opgave. Han vil have sin kone skygget, fordi han frygter, hun går med selvmordsplaner som følge af en manisk besættelse af en fjern fortid.

Depressionståge
Scottie indvilliger og begynder sin systematiske skygning af kvinden, Madeleine, der farer rundt i en tydelig depressionens tåge. Inden længe kommer Scottie i nærkontakt med Madeleine, og forelskelsen er uundgåelig.

Men den får ikke lov at blomstre længe, for Madeleines sorte syn på tilværelsen er ikke sådan at ændre på.

Thrillergenrens mester
Alfred Hitchcock er og bliver thrillergenrens mester, og bedre bevis på dette end "Vertigo" kan man ikke finde. Filmen er så gennemarbejdet i enhver henseende, at man ikke så meget som et sekund mister fokus.

Ét med filmen Man er ét med filmen og dens fantastiske billedkompositioner, Bernard Herrmanns hypnotiserende musik og Stewarts og Novaks uforlignelige skuespil. Sjældent er suspense set så medrivende.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Vertigo

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
1958, USA, Thriller, 123 min
Dansk titel: kvinde skygges, En
Instr: Alfred Hitchcock Prod: Alfred Hitchcock  Manus: Samuel A. Taylor, Alec Coppel  Baseret på: roman af Pierre Boileau  Foto: Robert Burks  Klip: George Tomasini  Mus: Bernard Herrmann  
Medvirkende:
James Stewart (John "Scottie" Ferguson)
Kim Novak (Madeleine Elster/Judy Barton)
Barbara Bel Geddes (Marjorie "Midge" Wood)
Tom Helmore (Gavin Elster)
Henry Jones (Coroner)
Raymond Bailey (Scottie's Doctor)
Priser:
AAN, Bedste Lyd
AAN, Bedste Scenografi
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.