Nosferatu: Phantom der Nacht (1979)

Anmeldte film om Dracula:
Nosferatu, eine Symphonie des Grauens (1922)
Dracula (1931)
Nosferatu: Phantom der Nacht (1979)
Bram Stoker's Dracula (1992)
Dracula: Dead and Loving It (1995)
Van Helsing (2004)

Dracula Untold (2014)

Nosferatu (2024)

Werner Herzogs version af Murnaus klassiker fra 1922 er et fascinerende og dramatisk bekendtskab, der ganske vist ikke er videre universalskræmmende, men som visuelt er en dybt fascinerende vampyrfilm.

Alene til fods

Bruno Ganz spiller Jonathan Harker, der drager til Varna for at sælge grev Dracula (Klaus Kinski) et hus. Selvom Harker på vejen bliver kraftigt frarådet at besøge Dracula, tager han alligevel turen alene til fods gennem bjerg- og skovrige egne. En ligbleg og meget kold greve tager imod, men Harker aner ikke uråd, før det er for sent.

Hypnotiserende
Filmen har et enestående visuelt udtryk, der i nogle henseender er (bevidst) en anelse primitivt (scenografien er ikke altid lige gennemført), men i det store og hele er nærmest hypnotiserende i kraft af Jörg Schmidt-Reitweins (Woyzeck (1979)) overvældende fotografering og manisk nøjagtige billedkompositioner.

Unik lydside

I en blanding mellem originalmusik af Popol Vuth og Richards Wagners storladne orkestermusik skabes en unik – og sine steder genial – lydside, der i langt det meste af filmen forstærker stemningen på en positiv måde.

Fascinerende Klaus Kinski
Mest fascinerende ved filmoplevelsen er dog Klaus Kinskis portræt af grev Dracula. Kinski indrammer – måske bedre end nogen anden vampyrspiller gennem tiderne – det store ønske om at være almindeligt dødelig og ikke være tvunget til et evigt, blodtørstigt liv. Smerten er yderst nærværende i Kinskis spil, og det er omkring ham, hele filmen bygger sine stemninger, lyssætninger, spændinger og humor op.