I, Robot (2004)

    Hvad sker der i fremtidens robotsamfund, hvis en robot pludselig får egne tanker og går amok?


    TYNDBENET FREMTIDSVISION

    I denne films ikke alt for fjerne fremtid bliver mange af menneskets opgaver løst af masseproducerede robotter.

    Høflige robotter
    Disse robotter er programmeret til altid at være høflige. Men hvad sker der, hvis en robot en dag får sin egen vilje og går amok - og flere andre robotter følger trop? Det får politibetjenten, Del Spooner, at føle på egen krop.

    Dramatisk fremtidsbillede
    Der tegnes hér et dramatisk fremtidsbillede i Alex Proyas actionmættede film. Robot efter robot færdes i gader og stræder og er en naturlig del af dagligdagen.

    Udbrud af robotrevolution
    Da robotrevolutionen bryder ud, kommer det absolut ikke til at gå stille af sig. Robotterne har et ekstremt fleksibelt bevægelsesapparat, og det benytter de til at komme menneskene til livs. Det dramatiske fremtidsbillede er imidlertid hverken særligt interessevækkende eller vellykket i denne film.

    Der trædes vande
    Både robot- og menneskekarakterer træder vande i en hul og uspændende historie, der aldrig rigtigt bider fra sig.

    Larm & lysglimt
    Filmens eneste våben synes at være larm og lysglimt i et univers af middelmådig animation og computerprogrammering. Historien herudover er som et gennemsigtigt lag film. Will Smith spiller det bedste, han har lært, men det hjælper ikke meget i et univers, der glider af på overfladen.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    2004, USA, Tyskland, Science Fiction, Action, Krig, 126 min.

    Dansk titel: I, Robot
    Instr: Alex Proyas Prod: John Davis, Topher Dow, Wyck Godfrey, Laurence Mark Manus: Jeff Vintar, Akiva Goldsman Foto: Simon Duggan Klip: Shawn Broes, William Hoy, Richard Learoyd, Armen Minasian Mus: Marco Beltrami
    Priser
    • AAN - Bedste visuelle effekter