En afgrund af frihed (1989)

Tematisk sammenhængende:

Alle elsker Debbie (1988)

En afgrund af frihed (1989)

Ungarskfødte Peter Eszterhás blev – ovenpå tv-hitserien "Alle elsker Debbie" – straks engageret til at forme en spillefilm, der fabulerede videre over emnerne og til dels også rollefigurerne i miniserien. Udover "Debbie Double" instruerede teatermanden Eszterhás kun debutfilmen Når engle elsker (1985).

Mærkværdigt kejtet

Året efter så "En afrgund af frihed" således dagens lys, løseligt baseret på Bo Green Jensens roman, og med mange af de samme skuespillere, der prydede "Debbie"-universet. Det er der kommet en meget ujævn og mærkværdigt kejtet ungdomsfilm ud af.

1980'er-kitsch

Som et sprødt barn af sin tid byder filmen om ikke andet på rigelige mængder 1980'er-kitsch og er desuden blødet op af fine københavneroptagelser, der bl.a. byder spiret i Vor Frelser Kirke, Christianshavn, Jorcks Passage, Dyrehavsbakken (og nordsjællandsk strandidyl) op til dans.

Voksenlivets prøvelser

De fire gymnasievenner Tine (Christine Skou), Maria (Anne Cathrine Herdorff), Dan (Jørn Lendorph) og Henrik (Jeppe Kaas) står på tærsklen til voksenlivet og alle dets prøvelser. Desuden kæmper de hver især med dysfunktionelle familier – eksemplificeret især i Tines forældre Mogens (Waage Sandø) og Hannes (Karen Margrethe Bjerre) svulmende forbitrede og gensidigt verbalt voldeligt nedladende forhold (Sandø er filmens friskeste pust!).

Grænsesøgende hverdag

Undervejs i ungdomsrejsen prøves der grænser af... også de farlige af slagsen – og det kan meget vel resultere i noget værre gylle, når bl.a. hårde stoffer og venindeskabsødelæggende sex på klamme offentlige toiletter bliver en del af hverdagen!

Et komisk skue

"En afgrund af frihed" vil så gerne være dynamisk, farvestrålende, ungdommelig, musikalsk... at det faktisk mest af alt bliver et komisk skue. Blandt andet er de absurd malplacerede indlagte musikvideoer med filmens underlægningskomponistband Moonjam udelukkende fyldstof.

Til den konstruerede side

Indimellem opstår små oaser med en lillebitte smule ægthed, men generelt er både spil, stil og fortælling til den konstruerede side – dog skal det siges, at underholdningsværdien ikke er helt under gulvbrædderne.