Paradise Lost (1996)

    Da tre 8-årige drenge findes brutalt myrdet, mistænkes tre teenagedrenge straks, og en omfattende retssag går i gang.


    VIRKELIGHEDENS HÅRREJS

    Sammenhængende film:

    Paradise Lost: The Child Murders at Robin Hood Hills (1996)

    Paradise Lost 2: Revelations (2000)

    Paradise Lost 3: Purgatory (2011)

     

    Yderst oprigtigt, doseret og indsigtsfuldt dokumentarisk indblik i en tankevækkende tredobbelt mordsag fra det virkelige USA. Da tre 8-årige drenge findes brutalt myrdet og lemlæstet, er politiet ikke sene til at mistænke tre teenagedrenge for ugerningerne, og snart er de i retten – med fare for at blive dømt på yderst tvivlsomme "beviser".

     

    Flere sider af samme sag

    "Paradise Lost: The Child Murders at Robin Hood Hills" er den første dokumentar i Joe Berlinger og Bruce Sinofskys trilogi om den omsiggribende skæbnefortælling. Her tegnes portrætterne af særligt det dømte trekløver med fin føling for, at der ikke kun er en side af sagen.

     

    Dømt på forhånd

    Og at der er rigtig mange, der nærmest har dømt teenagerne på forhånd, får vi talrige ubehagelige eksempler på. Mange af de pårørende til de dræbte drenge har ikke just opfundet den dybe tallerken (for at sige det på en pæn måde), og der er derfor også endnu kortere til udsagn om, at de gerne ser teenagerne klynget op og mishandlet – jo før, jo bedre!

     

    Bestialske detaljer

    Det enestående ved dette 150 minutter lange dokumentariske portræt er, at vi kommer helt tæt på langt de fleste implicerede, herunder også de tre teenagere, der snart skal på anklagebænken og høre og se helt vanvittigt bestialske detaljer om de mord, de angivelig har begået uden at skele til medfølelse. I hvert fald hvis det står til anklagemyndigheden og ovennævnte talrige efterladte.

     

    Ingen slibrig musikpatos

    Der er overhovedet ingen slibrig musikpatos på lydsiden: Hele dokumentarens identitet er bundet op på en ærlig og nøgtern tilgang, der omvendt bliver nærgående, at skæbnerne er nærved umulige at ryste af sig.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1996, USA, Dokumentar, Krimi, Biografi, Teenagere, Børn på film, Retssalsdrama, 150 min.

    Dansk titel: Paradise Lost: The Child Murders at Robin Hood Hills
    Instr: Joe Berlinger, Bruce Sinofsky Prod: Joe Berlinger, Bruce Sinofsky Foto: Robert Richman Klip: Joe Berlinger, Bruce Sinofsky
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • SUNDANCE-N - Grand Jury Prize-nominering