The Night of the Hunter (1955)

Det er ikke ligefrem barnets tarv, som den ufine eksfange Harry Powell (Robert Mitchum) har i tankerne, da han gifter sig med den unge enke Willa Harper (Shelley Winters) og hermed bliver "far" til hendes to børn John (Billy Chapin) og Pearl (Sally Jane Bruce).

Powell hører i sin fængselscelle fra sin værelseskammerat – børnenes dødsdømte far – at han har gemt $10.000 et sted på sin grund derhjemme, og det er med denne viden, Powell sørger for først at indsmigre sig, for siden at vise sit sande ansigt, da han ikke får sin vilje.

Betagende locationoptagelser indfanget i Stanley Cortez' kameralinser sætter udkants-USA i smukke sort/hvide svingninger, både til lands og til flods, og de mange studieoptagelser emmer – trods tydeligheden af tømrerarbejdet – af eventyr til eftertanke. Robert Mitchums iskoldt beregnende forbrydertype lader ikke noget stå i vejen for sit projekt. Hans ugerninger afføder bl.a. en af filmens mest mindeværdige scener, hvor en bil er havnet på bunden af floden. Mere skal ikke afsløres her, men det er visuelt sublimt tænkt og udført.

Det er markant film noir, som instruktør Charles Laughton her præsenterer. Realismen er dyb og nærværende, og skuespillet funkler blandt både børn og voksne, særligt når Powell viser sit sande og særdeles ondsindede jeg. Indimellem kan der være en eller to teatralske afstikkere i både stil og skuespil, der irriterer lidt, men det er heldigvis meget små skår i glæden.