The Painted Bird (2019)

Et næsten tre timer langt, filterløst og ekstremt råt levende helvede, som oplevet gennem ca. 11-årige Joskas krop og sjæl: "The Painted Bird" er hård kost og ikke for enhver smag, men en af filmens primære forcer er netop evnen til at skildre krigens helvede helt uden (unødvendig) patos. I nogen grad vækkes mindelser i retning af Elem Klimovs Idi i smotri (1985).

Stort set uden lyspunkter

Et sted i Østeuropa må Joska hurtigt lære at klare sig selv. Det vil sige, ad forskellige kringlede veje kobles han på udkantsskæbner, der alle har det til fælles, at de hverken er venligt stemte eller empatiske. Joskas vej gennem krigen er således stort set uden lyspunkter - til gengæld traumatiseres han på det groveste, gang på gang.

I dén grad nøgen

Der findes tilskuere, der ikke kan eller vil gennemleve et filmepos som Václau Marhouls. Autenticiteten bliver for meget af det gode, når formidlingen i dén grad er nøgen, og handlingen ikke er interesseret i at melodramatisere sit forehavende.

En rejse uden sidestykke

"The Painted Bird" er for den (tål)modige en filmisk rejse uden sidestykke, hvor drengens næsten ubærligt barske prøvelser udvikler sig til en art katarsis, upåagtet at lyspunkterne reelt udebliver.

Omkuldvæltende

Filmens æstetik er omkuldvæltende: Fænomenale sort/hvide kompositioner, hvor det ene kunstværk afløser det andet i framings af en anden verden. Og i centrum for det ætsende smukke befinder sig en dreng i komplet opløsning, ude af stand til at møde omsorg og i stedet underlagt ondskab af varierende styrke.

Smukt og nuanceret

Petr Kotlár præsterer både smukt og nuanceret som Joska, og han får flot modspil fra en række etablerede skuespillere, der alle optræder i meget små biroller: Stellan Skarsgård, Harvey Keitel, Udo Kier m.fl.

Udtalt mesterværkspotentiale

En ekstremt vigtig faktor for filmens gennemslagskraft og udtalte mesterværkspotentiale er det totale fravær af underlægningsmusik. Enkelte af de outreret sorte handlingselementer er trukket lige tanden for meget ud i ekstremerne, og det skæmmer en lillebitte smule i helhedsindtrykket.