Return to Montauk (2017)

    En forfatter på salgsfremstød i New York finder en gammel flamme. Kan de to dyrke fortidens kærlighed op på ny?


    LOMME-FILOSOFI

    Jovist, det kan være meget godt engang imellem at komme helt ned i gear i selskab med en film, der virkelig tager sig tid til sin historie og personer. Men Volker Schlöndorffs "Return to Montauk" er - udover at besidde nævnte kvaliteter - desværre også af den noget lommefilosofiske skuffe, hvor den nok også bliver glemt.

     

    En gammel flamme

    Stellan Skarsgårds forfatter Max Zorn er i New York for at promovere sin nye roman. Men hans allerstørste besættelse bliver at prøve at genfinde sin flamme fra ungdsomsårene, Rebecca, der nu er en højt-på-strå-advokat med ringe tid til sådan at genoptage begrædt kærlighed.

     

    Lirker låget af fornuften

    Alligevel lykkes det Zorn via en ihærdig assistent at få forbindelsen, og måske kan han ligeså stille lirke låget af fornuften hos Rebecca og få følelserne til at koge på ny? Svaret blafrer i vinden, faktisk også efter sidste scene.

     

    En hvilepuls-film

    "Return to Montauk" er en hvilepuls-film, der aldrig søger de store udsving. Og i denne grundstemning trives Stellan Skarsgård egentlig udmærket. Schlöndorff bruger meget tid på at indfange små og store nuancer i Skarsgårds ansigt, ofte i nærbilleder.

     

    Fint storby-portræt

    Men nogen hverken helt medrivende eller for så vidt troværdig kærlighedshistorie udvikler filmen sig aldrig i retning af. Der er bestemt scener af fin styrke, når de gamle flammepar forsøger at genfinde melodi og refræn, men allerbedst står filmen i sit portræt af et moderne New York med alle storbyens stress-tendenser.

     

    Lommefilosofisk overflade

    For som kulisse til den grundlæggende rolige historie fungerer storbyen rigtig godt, og hér rammer Schlöndorff noget af det rigtige. Desværre er replikvekslingerne stort set tømt for reel indlevelse og glider i stedet af på den lommefilosofisk uklædelige "overflade". Tilmed underkastet rigelige mængder filmmusik er det svært på noget tidspunkt at føle sig helt i sync med "Return to Montauk" - men hvilepulsen fornægter sig aldrig.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2017, Tyskland, Irland, Frankrig, Drama, Romantik, 106 min.

    Dansk titel: Tilbage til Montauk
    Instr: Volker Schlöndorff Prod: Sidonie Dumas, Rainer Kölmel, Volker Schlöndorff, Regina Ziegler Manus: Colm Toíbín, Volker Schlöndorff Foto: Jérôme Alméras Klip: Hervé Schneid Mus: Michael Bartlett; Caoimhin O'Raghallaigh; Max Richter
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering