Far til fire – gi'r aldrig op (2005)

Sammenhængende film:

Far til fire – gi'r aldrig op (2005)

Far til fire – i stor stil (2006)

Far til fire – på hjemmebane (2008)

Far til fire – på japansk (2010)

Far til fire – tilbage til naturen (2011)

Far til fire – til søs (2012)

Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage (2014)

Far til fires vilde ferie (2015)

Far til fire – på toppen (2017)

Far til fire i solen (2018)

Den første af et utal af "Far til fire" bølge #2-film så dagens lys i 2005, og der er ikke meget andet end spekulation i børne- og familieindtjening at spore. Det kunstneriske ambitionsniveau er lavt, skuespillet manieret, og manuskriptet graver dybt for blot at hægte sig på laveste fællesnævner.

Det samme hold

I de første seks af de nye film er holdet foran og bag kameraet i det store og hele det samme: Samme Far, Lille Per, Ole, Søs osv. – og filmene er alle instueret af Claus Bjerre. Det kan give en vis sammenhængskraft og hyggegenkendelighed på den kort/lange bane, men at dømme ud fra niveauet hér får det næppe den store betydning.

Far i knibe

Far til fire (Niels Olsen), hvis "fornavn" også meget kækt blot er "Far" i filmen, kommer i knibe, da hans nye kække chef fyrer ham. Nu er gode råd dyre, men heldigvis står den lille morløse kernefamilie klar til at hjælpe, så far snart kan tjene til familiens dag og vej igen!

Hverken charme, fantasti eller ambitioner

I sammenligning med den oprindelige filmserie, besidder det 21. århundredes "Far til fire" stort set hverken charme, fantasi eller ambitioner. Intrigerne og de børnevenligt letløbende familiedramaer skraber ofte bunden. Faktisk trækkes "mand i dametøj"-kortet, for at det ikke skal være løgn!

Niels Olsen i rød kjole

Paradoksalt nok er scenerne med Niels Olsen i lang rød kjole blandt filmens eneste vellykkede af slagsen. Sammen med scener i en anden udklædning, hvor far skal agere skatersmart og ungdommelig i store hængerøvsbukser og håndtegn hører "damescenerne" til de højdepunkter, der kan tælles på få fingre.

Kører på pumperne

Her skal også fremhæves Martin Brygmanns åleglat/klamme og kvindebedårende chef, der yder Niels Olsen fint modspil i nævnte scener. Ellers mere end kniber det med at holde dampen oppe i knap halvanden time. Det er tydeligt, at ideerne kører på pumperne, og børne- såvel som voksenskuespillet vakler.

Meget langt fra vellykket

Jess Ingerslevs Onkel Anders er meget langt fra at være vellykket – så går det lidt bedre for fars børn (hvor Lille Per dog aldrig bliver tilnærmelsesvis nuttet). Udover en spontan fællessang og noget musik i handlingen er "Far til fire – gi'r aldrig op" nok præget af underlægningsmusik, men ikke kvalt.