Kids (1995)

Når man ser "Kids", føler man nærmest, at det er den første "rigtige" film om unge, man har set. På en gribende enkel og rystende direkte måde kaster debutinstruktøren Larry Clark tilskueren ud i en ucensureret teenage-dagligdag i downtown New York.

Direkte vej mod sex
For de unge teenagere i dette kvarter drejer tilværelsen sig udelukkende om sex, sprut, stoffer – og skateboarding. Men i særlig grad drejer det sig om sex. Drengene taler ikke om andet, og al form for kontakt med det modsatte køn går den direkte vej mod sex. Og pigerne taler også sammen (ned i mindste detalje) om det ellers så prekære emne.

Grænseoverskridende temperament

Forføreren Telly (Leo Fitzpatrick) har en forkærlighed for jomfruer, hvis uskyld og renhed på mange måder taler til hans grænseoverskridende temperament. Efter at have bollet med en omtrent 14-årig jomfru, springer han igen ud på gaden, hvor han mødes med sin gode kammerat Casper (Justin Pierce).

Sommerlummer storby

De går sammen gennem den sommerlumre storby, mens de taler om Tellys oplevelser, og de ender i en graffitiovermalet lejlighed, hvor endnu flere sexgale drenge er i færd med at ryge sig skæve.

Jomfrujagt

Samtidig følger vi et par piger, der er hos lægen for at få svar på deres hiv-test. Jennie (Chloë Sevigny) viser sig at være hiv-positiv, selvom hun kun har haft et enkelt samleje – med Telly! Så mens Telly jagter endnu en jomfru, den smukke og godtroende Darcy (Yakira Peguero), forsøger Jennie i en voldsom depression at finde Telly, inden han gør skaden endnu større...

Virkelighedsnært
"Kids" udgør et troværdigt og virkelighedsnært ungdomsbillede, blandt andet fordi Eric Edwards' fotografering med håndholdt kamera og brug af naturligt lys forstærker autenticiteten, men i høj grad også på grund af det følte skuespil fra de uprøvede unge.

Hentet direkte ind fra gaden

Alle unge er hentet ind direkte fra gaden, hvor instruktøren fandt dem i forberedelsesfasen. Manuskriptet er tilmed skrevet af den kun 19-årige Harmony Korine.

Ægte skuespil
Som følge af det ægte skuespil opleves "Kids" som endnu nærmere det dokumentariske. Opslugt af virkeligheden i billederne er det svært at vriste historien af sig efter den originale og åbne slutning.

Banebrydende og troværdig
Naturligvis(!) var det bramfri sprog og de direkte, ucensurerede billeder af purung sex for mange amerikanere en overtrædelse af mange tærskler, men mange steder (bl.a. i Europa) opfatter man med rette "Kids" som en banebrydende skildring af en udsat gruppe af nutidens unge, og det skudsmål – banebrydende og troværdig – fortjener den i høj grad at få.