Far til fire – tilbage til naturen (2011)

    Far, fire børn og gamle onkel Anders får deres sag for på sommerferie i Sverige. Her er nemlig både vild natur og svenske bøller.


    BØVSET BUNDSKRAB

    Sammenhængende film:

    Far til fire – gi'r aldrig op (2005)

    Far til fire  i stor stil (2006)

    Far til fire  på hjemmebane (2008)

    Far til fire  på japansk (2010)

    Far til fire  tilbage til naturen (2011)

    Far til fire  til søs (2012)

    Far til fire  Onkel Sofus vender tilbage (2014)

    Far til fires vilde ferie (2015)

    Far til fire  på toppen (2017)

    Far til fire i solen (2018)

     

    Den femte af de "moderne" "Far til fire"-film er også filmseriens hidtil mest bøvset-bøvede: På trods af sprøde svenske sommeroptagelser lider "Far til fire – tilbage til naturen" under en udtalt mangel på idé og fantasi, og filmen er samtidig den første i serien, der rigtig kører i tomgang... komplet med fyldstof og sangindslag!

     

    Et ynkeligt skue

    Med andre ord et ynkeligt skue, der ikke bliver bedre af det "dramatiske" krimitwist, hvor væmmelige svenske mænd i "bedste" Jägarna-stil bedriver lyssky og miljøsvinsk virksomhed ved at dumpe brugte køleskabe i naturen. Noget, som Lille Per (Kasper Ruwai Berg Kesje) og co. slet ikke kan tåle at bevidne.

     

    Lækker sommerstemning

    Der er ellers dømt rigtig lækker sommerstemning, når far (Niels Olsen), fire og Onkel Anders (Jess Ingerslev) drager ud i den vilde og smukke svenske natur. Her har man benyttet sig af bjørneoptagelser (kejtet filmet ude af familiekontekst), vilde elve og fællesbade i funklende skovsøer.

     

    Den tynde farce

    Men det hjælper ingen steder, når grundtonen forbliver den tynde farces – og hermed forstærkes dét banale faktum, at "Far til fire"-filmene er rendyrket kassetænkning. Når vi er helt nede og kysse bundniveauet som her, bliver fuldpakken af spekulation pludselig meget tydelig... og så meget desto mere kramagtig.

     

    Kører på pumperne

    Skuespillet kører i dén grad på pumperne. Niels Olsen virker meget metaltræt i farrollen, Jess Ingerslev er trådt en smule tilbage (denne gang i spejderdress) – og "ungerne" kæmper med det umulige manuskript. Forsøget på at spæde det hele op med svenske skuespillere falder fuldstændigt til jorden, herunder Tammi Østs dansk/svenske naturparksleder.

     

    Forstemmende

    Det er en smule forstemmnende at bevidne niveauet af "Far til fire"-film nr. 5, vel vidende, at der er ligeså mange – og flere til – i vente. I "Far til fire – tilbage til naturen" forekommer underlægningsmusikken også betydeligt mere anmassende. Det tydeliggør blot, at der er endnu større behov for at maskere de outreret tynde løjer.

     

    Pressen skrev...
    "Man kan få mange ting med sig ud af biografen. I tilfældet "Far til fire – tilbage til naturen" er det en erkendelse af, at en time og 20 minutter godt kan føles som rigtig lang tid" // "Fy far'n til fire" // "Den bedste i den nye række af "Far til fire"-film" samt "Politiske korrektheder bøjes i neon i nedtrykkende skamridning af familiekoncept".


    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026