Sukceskomponisten (1954)

Da "Sukceskomponisten" havde danmarkspremiere, erklærede en anmelder, at instruktør Peer Guldbrandsen burde skydes, og en anden ønskede ham hængt. Resultatet blev, at filmen blev en publikumssucces, der gik adskillige uger i Palladium. Det er da også lige lovligt barske ord at putte på ophavet til en ganske tilforladelig og egentlig helt gennemsnitlig folkekomedie. I hvert fald er det svært at se, hvad der skulle gøre filmen så dårlig.

Louis Miehe-Renard spiller den unge organist Mogens Birch, der med dugfrisk diplomeksamen får et provinsembede. Men helt som forventet er det bestemt ikke alle, der er lige begejstrede for at få en ung og uprøvet københavner til byen. Snart opstår også den udbredte misforståelse, at det er Mogens, der bedriver jazz- og swingmusik i embedsboligen, og det er vel nærmest fyringsgrund. I hvert fald hvis det stod til den konservative konfliksøger konsulinde Møller (Maria Garland).

Men i virkeligheden er det Mogens’ bror Steen Birch (Paul Hagen), der giver den gas med de farlige toner, der får unge kvinders underliv til spontant at vugge. Snart skal det vise sig, at Steen har gjort en forretning ud af Mogens’ hemmelige sidejob som komponist.

Således mellem sød musik, intriger og en enkelt eller to forelskelser i henrivende piger: "Sukceskomponisten" har det meste af standardpakken indholdsmæssigt og er pænt filmet af Dreyer- og Trier-fotografen Henning Bendtsen.

Sven Gyldmark er på ekstraarbejde, idet han både sørger for den generelle underlægning og de slagere, som Mogens skriver ved sit lille klaver. I øvrigt er manuskriptet baseret på en idé af Svens bror Hugo Gyldmark, der også spillede cello og komponerede.
 

Der er ikke meget musikalsk troværdighed (for ikke at sige ingen) at spore, når Louis Miehe-Renard eller den pensionerede organist Sørensen (Johannes Meyer) sætter sig ved tangenterne. Her er manglen på timing, continuity og simpel musikalitet udtalt. Til gengæld er der en pæn portion charme i Miehe-Renards sværmeriske Mogens-rollefigur, ligesom Paul Hagen er frisk og frejdig som kapelmesterbrormand Steen. Helge Kjærulff-Schmidt er noget kedelig i rollen som lokalavisredaktør Jeppesen, mens Maria Garland fyrer op under den genkendelige matroniserende kedel.

Sødest er Johannes Meyer som den livskloge stjernekigger, der – om end floskelpræget – perspektiverer livets små og store udfordringer for Mogens med afstanden til måne og stjerner. Jørgen Ryg fik her sin filmdebut som trompetisten, der har én replik sidst i filmen.